Vandpleje

Lommeulken er en fiskeforening uden eget fiskevand.

Derfor kan det virke lidt mærkeligt, at vi udfører vandløbsrestaurering, for hvad får vi ud af det? Vandløbsrestaurering går i al sin enkelthed ud på at genskabe de naturlige forhold i vandløbet til gavn for både planter, insekter og fisk, og i særdeleshed ørreden. Ørreden er en krævende fisk, og ved at sikre sig at der er optimale forhold for ørreden, sikrer man sig samtidig at der er gode forhold for en masse andre arter, det være sig alt fra fisk til fugle, insekter og vandplanter. Som en lille ekstra bonus for os lystfiskere, giver et sundt ørredvandløb også flere havørreder på kysten, idet mange af vandløbets ørreder smoltificerer og trækker ud i havet for at spise sig store og tykke. Dette er der ikke mindst mange kystfiskere, som nyder godt af.

I Danmark har vi noget af verdens bedste kystfiskeri efter havørred, men det kommer ikke af sig selv. Derfor skal der blandt andet vandløbsrestaurering til, for at man fortsat kan bevare og udvikle et bæredygtigt fiskeri efter havørreden. Selvom kystfiskeriet er rigtigt godt de fleste steder i Danmark, så er potentialet for, hvor godt det kan blive kæmpestort - Se her. Hvis vi kan etablere selvreproducerende ørredbestande i alle vore vandløb, kan vi få noget af det vildeste havørredfiskeri man kan forestille sig.

Lommeulken er ikke nogen stor forening, men vi hjælper til hvor vi kan, og vi har et tæt samarbejde med bl.a. Aarhus kommune, som står over for en stor opgave i den kommende årrække med henblik på at sikre en god økologisk tilstand i vandløbene. I den sammenhæng bliver vores frivillige indsats taget imod med kyshånd. Det tætte samarbejde betyder også, at der sjældent går lang tid fra idé til handling, hvilket er en ren fornøjelse, og det er lige sådan det skal være. Mange lommeulke har desuden været på DTU Aquas vandløbsrestaureringskursus- Tilmeld dig her og har derfor en indgående forståelse for, hvordan det skal gribes an og udføres rigtigt. Desuden samarbejder vi også gerne med andre foreninger, som skal bruge vores arbejdsindsats eller trække på vores erfaring. Lommeulken råder over de fleste redskaber man kan tænke anvendt til praktisk vandløbsrestaurering. Det drejer sig f.eks. om stengrebe, river, kultivatorer, skovle, spader, stengrebe, murerspande og lign. Endvidere har vi anskaffet en såkaldt spulepumpe til genluftning af ødelagte gydebanker. Vores omfattende materialer er venligst sponsoreret af Aage V. Jensens fond.

Hvad udfører vi?

Udlægning af gydegrus og skjulesten

Gydegrus og skulesten lægger vi ud på de steder i vandløbet, som mangler denne type groft substrat, hvor det ellers naturligt burde forekomme. Netop grus og sten mangler i mange af vores vandløb pga. af tidligere tiders hårdhændet vedligeholdelse og uddybning af vandløb af hensyn til afvandingsmæssige interesser. Gydegrus består af småsten på størrelse med valnødder, som ørreden gyder sine i æg i. Når ynglen kommer frem engang i april/maj, er de utroligt sårbare og de er meget afhængige af gode skulesteder. Derfor kan man ikke sige gydegrus uden ikke også at sige skjulesten- de to ting uløseligt hører sammen.

De store sten er ikke kun til for at lave skjul, men i ligeså høj grad for at skabe noget variation i vandløbet. Derfor lægger vi også skjulesten ud på steder, hvor der ikke er gydegrus, men hvor der blot mangler noget variation. Variation er et af nøgleordene i et godt ørredvandløb, for det er i høj grad mængden af skjul, der er afgørende for hvor mange ørreder et vandløb kan ”producere”. Samtidig fungerer sten også som strømkoncentratorer, ligesom vandplanter kan gøre det samme. Disse elementer i vandløbet koncentrerer simpelthen strømmen, og den egenskab benytter ørrederne sig især af, når de skal grave deres gydegrube, som i stor udstrækning oftest placeres i nærheden af en sten eller vandplante, der kan koncentrere strømmen hen over gydebanken og dermed sørge for god vandgennemstrømning og ilttilførsel til æggene.

Udplantning af vandplanter

Vi udplanter vandplanter på de steder, hvor det kan lade sig gøre, altså steder hvor der er lys nok. Når vi udplanter vandplanter er det i høj grad vandranunkel og vandstjerne der er tale om, de har nemlig nogle positive egenskaber, som gør dem yderst velegnet i et ørredvandløb. De spiller lidt samme rolle som stenene, de får strømmen til at løbe varieret, og virker samtidig som et rigtigt godt skjul for rigtigt mange ørreder og insekter. En anden vigtig egenskab ved vandstjerne og vandranunkel er at de typisk også står flot om vinteren, hvilket er yderst væsentligt, da det betyder at de yder skjul hele året rundt.

Spuling af gydebanker

Desværre er stort set alle vore vandløb præget af sandvandring i større eller mindre grad. Sandet kommer typisk gennem drænledninger fra dyrkede arealer, overflade erosion fra tilstødende marker, samt fra stejle brinker, som bliver eroderet eller skrider sammen. Dette betyder, at der er en helt unaturligt høj sandtransport i mange vandløb. Konsekvensen er, at sandet kan kitte gydegruset sammen, hvilket ikke kun besværliggør selve gydningen, men overlevelsen af ynglen forringes også kraftigt, hvis der er et for højt indhold af sand i gydebanken, fordi det lukker for ilttilførslen og kvæler æg og yngel. Det kan derfor være nødvendigt at rense gydegruset for sand, så ørrederne igen kan bruge gruset med succes. Gruset renses nemmest ved først at løsne det med en spulepumpe, hvorefter man nemt kan løfte gruset op med en stengreb, så sandet falder til bunds og det rene og løse grus lægger sig ovenpå.

Fjerne dæmninger

Den mest effektive måde at udrydde en bestand af havørred eller laks på, er ved at forhindre dem i at nå frem og tilbage mellem gyde- og opvækstområderne. Opstemninger, engsøer og drengedæmninger er eksempler på unaturlige spærringer for den frie vandring i vandløbene. Store opstemninger og engsøer kan vi som lystfiskere ikke gøre så meget ved, men vi kan derimod godt gøre en stor forskel ved de mere naturlige spærringer, oftest i form af drengedæmninger. Dæmningerne kan godt vokse sig så store med grene, blade og sediment, at de helt spærrer for fiskenes vandring op til gydepladserne om efteråret. Der er selvfølgelig nogle vandløb der er mere udsatte end andre for drengedæmninger, og ligeledes for de mere naturlige forekommende dæmninger, og det er i særdeleshed de mindre vandløb der er mest udsatte. Også rør-underføringer kan være problematiske, da der sådanne steder nemt kan opstå en prop. Derfor går vi gerne nogle udvalgte vandløb igennem om efteråret, for at sikre en fri passage, så havørreden kan få lov at udnytte hele vandløbets potientale, og ikke kun strækningerne nedenfor en eventuel spærring. Det betyder ikke, at vi støvsuger vandløbet for alt der kunne ligne en pind på tværs, men blot sørger for, at der er fri passage. En bunke grene i et vandløb er et vigtigt habitat for mange insekter, og fungere samtidig også rigtig godt som skjul for ørreden.

Gydebankeoptælling

Hvert år ved samme tid optæller vi gydebanker på udvalgte strækninger. På den måde kan man danne sig et nogenlunde billede af, hvad det forventelige antal vil være, trods naturlige udsving fra år til år. Kommer der f.eks. et år eller flere helt uden gydning, kan det være en indikation på, at der kunne være et problem længere nede i systemet, som skal undersøges. Samtidig er antallet af gydebanker et godt referencepunkt når der skal laves en bestandsanalyse. Har man f.eks. et højt antal gydninger på en givet strækning, og bestandsanalysen kun viser en lav ørredtæthed, kan det være et tegn på, at de fysiske forhold ikke er tilstrækkelige og derfor skal forbedres. Samtidig viser det også, hvorvidt eventuelle restaureringsprojekter har haft en gavnlig effekt på antallet af gydebanker.