Brasen på 0 kg. og 37 cm. fanget af Nicki Eriksen
Beretning
Jeg var tirsdag en tur ude og grave regnorm, og derefter ude ved Gødstrup sø, for at fange en brasen. Jeg havde en temmelig sur modvind, og blev nødt til at foretage et omfattende fix-faxeri for at få linen ud af vinden, og stangen over mudderet. Trods de hårde odds blev mine anstrengelser belønnet med en brasen på 37 cm, som så dejlig sund ud. Jeg fandt i øvrigt ved samme lejlighed ud af, hvorfor de bliver kaldt snotplader. Hold da kæft mand. Det var lige en tand vildere end jeg havde regnet med. Man kan også argumentere for at spisefiskpotentialet i sådan en fætter virker en anelse begrænset, med det lille stunt de kan lave. Ikke desto mindre har jeg så fået hul på en ny slags fiskeri, og det kan man jo aldrig klage over. Så alt i alt en win-dag, og brasenkongen Kasper kan godt begynde at kigge sig over skulderen. Der må være større i samme sø.
|