Søørred

På ulkens søørred tur, havde undertegnede været så heldig at komme i båd med Jens Hammer ,der havde lovet at ro hele dagen, da jeg ikke kan ro med mine mugne skuldre. Det skulle vise sig at være en stor opgave, da der dagen igennem var en strid vind, der besværliggjorde roning.
Vi skulle leje båd af Niels Bugges kros bådudlejning, hvilket var dagens første hurdle. Samtlige årer var defekte så de mindst defekte blev valgt. Ikke at det gjorde den store forskel da, årebeslagene på samtlige joller ligeledes var defekte. Dette betød at årene med jævne mellemrum hoppede op af hullerne, og gerne gjorde de det, når der skulle kæmpes mod en stærk vind. Som et ekstra spice var hvert eneste åretag akkompagneret af en hidsig hvæsen og hylen, når metallerne gnavede sig ind i hinanden. Skønt!
Vi fik gang i fiskeriet, eller i hvert fald linebålet. Mangel på stangholdere betød en tidligere uset mængde linepis, der betød at vi måtte kapitulere og kun dørge med to stænger. Vi kunne ikke magte mere! Eftersom hverken Jens eller jeg havde skaffet kort over søen eller havde husket øl, tumlede vi rundt på må og få, da vi ikke vidste hvor der var godt. Kombineret med en promille på 0 var det nemt at holde humøret på et minimum. Der var bøvl med det meste denne dag, bl.a. var der ekkolodsaffæren og svirvelhelvedet (Jens ved hvad jeg snakker om)

Vi stødte på fiskehviskeren og JRR (Tolkien) der havde øst ud af sin erfaring og guidet til 3 ørreder allerede inden middag. Fiskehviskerens fangster(og kommentarer) fik os endnu mere ned i bunden af båden. Men vi kastede anker ved en pynt ,som de netop havde fanget ved og forsøgte os der.
JRR fortalte at spyt på årebeslaget ville mindske larmen, og det virkede faktisk. Tak for det Jonas! Flere gange blev det savlet godt til, men Jens løb tør for mundvand, på trods af flere whiskysjusser. Jeg fik så den ide af bananskrald måske også kunne bruges, hvilket viste sig at fungere fortrindeligt. Der var nu en snadret belægningen af Jens og banan på årebeslaget som fjernede larmen og løftede stemningen.




Flere timers resultatløst fiskeri over et større område, og tiltagende øm rygmuskulatur (hos Jens) besluttede vi at sejle hjem over. Vi fandt en smule læ for den nu tiltagende vind, der gjorde roning meget vanskelige, og smed igen anker. Vi kastefiskede på det vand, vi mente var en skrænt, og jeg satte et Thor blink på som Laurits i sin (12 tals biologi master fejrings fest) – (tillykke) insisterede på jeg skulle have med på tur. Blinket var noget større, end hvad der ellers blev fisket med på dagen (fucking larve), men når nu biologen havde sagt det, så var det sikkert fint. Netop som Jens og jeg taler om, at vi ikke har haft et eneste nap hele dagen rusker det i stangspidsen, jeg tænker umiddelbart en mini gedde, men en blank side viser sig. ØRRED!! Bliver der råbt. NET!! Imens Jens finder nettet går ørreden helt fri af vandet. Og det går op for os, at den er over målet. En masse små rusk og rul er hvad det bliver til, mens jeg kører line på hjulet. Jens netter fisken og ulkebrølet kan høres over søen. 48 cm 1,23 kg fin fin søørred ligger nu i båden. Klasse!


Fisken bliver nænsomt battet og forsigtigt lagt i sort affaldssæk. Vi erkendte blankt lidt senere, at vi havde mistet troen på foretagende, men at vedholdenhed betaler sig! Sjældent har en fisk lunet så meget, og vi var så meget oppe at køre, at vi lod Lars S. og Kasper B i stikken, der var færdige med at fiske, og som egentligt skulle køre med os. Så JRR måtte komme dem til undsætning og hente dem hjem. Vi var slet ikke færdige endnu og Jens fandt de sidste kræfter frem og roede ned i den sydvestlige ende af den indsø vi lå i. Ankeret blev kastet og Jens var nu også klar på at prøve med et Thor blink, men efter ganske få kast havde han set sig sur på det, og smed det væk. Jeg fik et hug, som jeg ikke fik omsat til fast fisk, på trods af at jeg fiskede meget mere koncentreret nu, end da jeg fangede fisken før. Det blev ved det, og vi sluttede med maner, med at drive ned til bådebroen. Båden blev tøjret og Niels Bugges kro’s kok fik besked om at reparere sine både.
Tak for en god og frustrerende tur. Til Jens skal der lyde en særskilt tak for et umanerligt vedholdende arbejde ved årene.