Hornfisk på 0 kg. og 72 cm. fanget af Jonas Rasmussen
Beretning
Planen denne torsdag var at finde en plads nede ved søerne, se introerne til kapsejladsen og få et par kølige pilsnere i det flotte vejr. Der var dog andre der havde fået samme ide denne dag... Godt 25000 mennesker omkring søerne betød at udsynet var særdeles begrænset, så efter at have stået på tæer for at få et glimt at de første introer valgte vi i stedet at droppe tømmermænd og tage på bugten.
Snart efter stod vi ved slæbestedet, og kunne konstatere at det fra d. 15/5 kommer til at koste 100 kr at benytte rampen - så er det slut med de korte spontane ture... :( Det lagde lige en dæmper på humøret, men heldigvis skuffede fiskeriet ikke!
Startede ud med at dørge efter hornfisk og fik hurtigt en flok i båden. Mine tre største på 71, 72 og 74 cm tilmeldes konkurrencen. Efterfølgende sejlede vi ud for at lede efter en torsk, og heldigvis var disse også i legehumør denne dag. Jeg fik hurtigt et par pæne fisk, og efter en tur igennem min jig-kasse lykkedes det også Kaper at lokke fisk i båden. Fiskene var i rigtig pæn stand og ofte kvitterede de med at gylpe halvfordøjede rejer, krabber, småsild og ålekvabber op når de nærmede sig overfladen. De lever åbenbart godt derude for tiden! Jeg fik fisk på 60, 63 og 67 cm, samt en flok mindre hvoraf et par mellemfisk røg med hjem til stegepanden.
Så en god dag blev det, og vi slap for tømmermænd... ;)
|