Den 28 april var en flok ulke taget i Aqua for at teste
grej.
Vi fiskede i forskellige akvarier og havde kontakt til flere arter. Det blev
dog ikke til det hele store amok napperi, men det var sjovt at se hvordan
forskellige agn går i vandet, og hvor ligeglade fisk kan være. At fisk hurtigt
bliver institutionaliserede i et akvarie, så vi flere gange da splithagl og
svirvler blev taget før agnen, samt rudskaller af flere omgange forgreb sig på
soft4play.
Vi fik en del sjove kommentarer fra de øvrige gæster, der
blandt andet spurgte om Aqua nu også var en put and take, og nogen spurgte om
vi var på polterabend.
Billeder siger mere end ord, så oplev selv vores
begejstring, frustration og barnlige fiskeglæde i dette lille videoresume:
Tak til Bjarke Birkeland og Aqua for at lægge vand til.
Efter Aqua bliver der fisket aborrer og rimter, men
aborrerne var noget forsigtige på dagen og kun Jens formåede at få en livlig
fætter i både. Rimterne var lidt mere modtagelige og nogle pæne eksemplarer kom
på land. Turens fisk blev en rimte på 49 cm fanget af Andreas Svarer.
Haha, ser ud til at det har været god gas i weekenden! Utroligt at rovfiskene alligevel ikke var mere interesserede når nu ikke de er vante til at se kunstagn. Måske de bare bliver fodret for godt i akvarierne og er har vænnet sig til at få maden serveret på en bestemt måde...?