Lørdag var den dag, ulkene skulle på vest på og forhåbentlig fange en af de store forårslaks. Seks ulke var morgenfriske og meldte sig til turen, selvom vi skulle mødes kl. lort om morgenen. På trods af at dagkortene var købt på forhånd, fandt Mikkel ud at han ikke var så morgenfrisk som først antaget. Vi stod og ventede på ham i 20 minutter og ringede et par gange til en telefon, som tilsyneladende var gået død. Vi kunne ikke vente på, at han vågnede op, så vi samlede os i den ene bil og kørte mod Holstebro. På vejen blev jeg kontaktet af Mikkel, da rigtig nok havde sovet over sig, grundet en telefon der var løbet tør for strøm i løbet af natten (en foreløbig kandidat til årets torsk, ikke Mikkel? :))
Velankommet til åen kunne vi konstatere, at vi havde det for os selv og optimismen steg et par grader. Vi delte os op, så to gik nedstrøms og to opstrøms. Anders og jeg tog turen nedstrøms og havde vel fisket de første 100 meter af, før den første bil ankom til parkeringspladsen. I røven af den kom endnu en bil og endnu en bil og endnu en bil :(. Det viste sig at alle skive forenings medlemmer, havde valgt at fiske det samme spot af storåen som os.
Efter lidt tid var der kontakt til min spinner, men desværre var det ikke noget tungt, der ruskede for enden af linen, men blot en mindre bækørred. Anders mente tilsyneladende, at han blev nød til at besvare min præmiefisk og krogede en magen til af slagsen på fluen lige efter. Derefter skete der ikke en skid de næste par timer, selvom åen flittigt blev affisket. Det mest ophisende var en flot lystfisker, der kom tættere og tættere på med hans rødlige skæg, flotte brune dynevest og en manglende årets torsk hue hmmm... Nemlig Daniel aka laksefiskeren fra Varde havde valgt at gøre os selvskab (De står åbenbart ikke så tidligt op derude vest på, eller var det noget med en glemt jakke efter 40 kms kørsel, der blev nødt til at blive vendt om efter? :)). Hermed var endnu en kandidat til årets torsk en realitet!
Nå tilbage til fiskeriet som devsærre ikke blev bedre med Daniels ankomst, den eneste laks der var kontakt til, var en af skive foreningens medlemmer, som fik hug af en meters fisk en meter fra stangtoppen. Kristian kunne se ærgrelsen i hans ansigt og fik lov til at fiske lidt til den mistede laks, men den havde vidst fået nok action for denne dag. Efter 8 timers intenst fiskeri blev de kortvarige byger med torden, der havde prydet dagen hidtil, hyppigere og hyppigere og ulkene valgte at give fortabt og vende snuden hjem af.
Tak for en god tur, trods manglende fisk!
Knæk og bræk
Kasper
|