Og den sidste 3

I den seneste tid har et nyt terrasse-projekt taget den store del af min fritid. I dag sagde vejrudsigten dog, at nu kunne terrassen passe sig selv, for nu var der vejr til at komme på søen! Og eftersom søørrederne nu er blevet en del af Lommeulkenes interne konkurrence havde Kasper B og jeg sat os for at få indviet listen og give lidt inspiration til den kommende ulketur efter søernes blanke....
Vi var på søen omkring kl. 9.45 og havde sat alle sejl med tre stænger med blink og woblere bag båden samt en kastestang og en veloplagt mand ved årerne… ;) Som sagt så startede jeg med kastestangen og inden længe var der bud efter blinket. En god fight fulgte inden Kasper kunne føre nettet under en flot ørred på 53 cm – turen var en succes!
Søørrederne på i de fleste danske søer er lettere pressede af skarver og mangel på gydepladser, så fiskens skæbne blev kraftigt overvejet, men en tom fryser og en fin kondition på fisken betød at den alligevel fik med opvaskebørsten…! ;)
Det gav blod på tanden, men et par timer senere måtte vi indse at det ikke skulle være helt så let…
Vores frokost blev indtaget på land, men blev hurtigt afbrud da en god fisk gentagne gange jagtede hundestejler på helt lavt vand tæt ved os. Den ville dog ikke hugge, men håbet om endnu en fisk blev endnu engang skruet helt i vejret.
Der skulle gå en god times tid mere inden der igen var bud efter mit blink på kastestangen. Denne gang en fisk under målet som hurtigt fik sin frihed igen.
Herefter var vi enige om at det måtte være Kaspers tur til at fange en fisk, så jeg overtog endnu engang årerne og lod ham om kastestangen, som tydeligvis var den mest effektive da de tre stænger bag båden ikke havde givet et nap endnu. Jeg roede et godt stykke tid mens Kasper bare kastede, og kastede og kastede… ;)
Til sidst måtte han give op overfor rygetrangen og lægge kastestangen fra sig. Jeg nåede kun lige at forklare ham, at det var et skidt sted han havde valgt at give op, for vi havde tit fået fisk lige her, og i samme øjeblik var min stang ene stang på vej baglæns ud af båden.
Der var ikke meget fight denne gang, men en fisk på 43 cm måtte ind og posere for kameraet inden den fik sin frihed igen.
Der var kun et kort stykke vej tilbage til udgangspunktet, men Kasper valgte at tage årerne på trods af at han var nærmest desperat for selv at fange en fisk. Men nu havde vi jo vist at det også kunne lade sig gøre ved dørgning…
Næsten i land ville jeg tage stængerne ind, men mærker til min irritation, at de bevægelser jeg gør da jeg spinner min egen stang ind forplantes til Kaspers stang som ligger ved siden af. Pis – kludder!  Jeg sætter tempo på for at få den ind, og i det samme giver det et stød i stangen og en pæn fisk ruller i overfladen lidt bag båden. Begge stænger hopper og danser, men hvilken har fisken taget?
Med to mand om fighten tog det ikke lang tid at få fisken i land, og inde ved båden kan vi konstatere, at den endnu engang har valgt at hugge på min stang… Den var dog så voldsomt viklet ind i woblerens to kroge og 20 m af Kaspers fireline, at en forsvarlig genudsætning ikke var mulig, så igen måtte opvaskebørsten i aktion. En dejlig blank fisk på 44 cm…
Mens jeg forsøgte at få viklet, klippet og skåret tingene fra hinanden havde Kasper lidt tid til at kastefiske, men til sidst erkendte han at være blevet udfisket og bragte båden i land…

Hjemme i køkkenet kunne jeg se tydelig forskel på de to hjembragte fisk. Den lille var flot rød og fast i kødet og havde kun fordøjede småting i maven, mens den store var helt lys i kødet og havde 15-20 smelt i sækken, så der har tydeligvis været en forskel i diæt for de to fisk. Ved nærmere eftersyn kunne jeg desuden konstatere at den store, trods den fine kondition, nok har været oppe og gyde i løbet af vinteren og måske alligevel burde have haft sin frihed. Kødet var endnu ikke blevet helt fast, men den skal nu nok give glæde i køkkenet trods det!