Torsk på 0 kg. og 71 cm. fanget af Jens Lillelund Hammer
Beretning
Fredag aften forrige weekend var det med svedige håndflader, jeg klikkede mig ind på DMI.dk. Dagen efter skulle jeg med Peter S og noget af hans familie på det gule rev. Farvandsudsigten sagde vind på 11-14 m/s med udsigt til en smule forværring op ad dagen - Pis! Jeg begyndte så småt at få nogle ubehagelige flashbacks til en efterhånden sagnomspunden ulketur i oktober måned sidste år..
Heldigvis viste det sig at gå bedre denne gang. Båden Yellow Reef viste sig at være overraskende rolig - selv når der der kom en bølge af den kaliber, hvor man ikke kunne se horisonten bagved. Bevares, jeg måtte da - som flere af de andre - over rælingen et dusin gange, men jeg havde da frygtet værre. En ældre mand gik i kahytten på vej ud mod revet, og kom først op igen da vi atter lå i havn!
Fiskeriet var super intenst! Skipper vidste lige hvor han skulle finde fiskene, så der blev bare kranet i vildskab. Jeg fiskede med en kæmpe pirk og to ophængere ud fra den overbevisning at "jo større pirk, des større torsk".
På et tidspunkt var jeg også sikker på, at jeg havde det helt store svin på. Efter en sej kamp viste det sig i stedet at være en "triple" med en torsk på 71 cm på pirken og to lidt mindre - men dog pæne - torsk på ophængerne. Ca. 15 min senere fik jeg endnu en "triple", dog med lige lidt mindre fisk, og så var jeg ellers også ved at være træt i køllerne! Desværre ingen målere denne gang, men masser af torsk i båden og Peter fik også en enkelt lyssej. En mand i stævnen gik totalt i "tysker-mode" og kranede torsk svarende til 36 kg ren filet. Voldsomt!!
Så meget fik jeg ikke med hjem, men fik alligevel nok til, at der sagtens kunne blive nogle fileter til mormor også ;-) Glæder mig til ulkens havtur til august, hvor der i øvrigt stadig er en ledig plads, så det er bare med at melde sig til i en fart!!
|