© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Godtvejrsgeddefiskeri


Lørdag stillede 11 ulke op til geddefiskeri. Forholdene var næsten for gode, vejret var varmt og solrigt, og vind var der praktisk talt ikke.

Agnskallefiskeriet gik glat, bortset fra at bunden fortærede et kastenet, og skallerne lignede mest noget til sandart og aborre. Efter en lille samling spredte de håbefulde lystfiskere sig så ud. Der manglede et par joller i armadaen, så fire af deltagerne forsøgte sig fra brinken af Gudenåen, et par andre tog turen med strømmen i flydering, mens 5 deltagere indtog et par joller og stævnede ud på Silkeborgsøerne.

Alle som en fandt hurtigt ud af, at fiskeriet var svært, men fisk blev der dog fanget. Fra brinken trak Anders B det længste strå med en fisk på 80 cm efter relativt kort tid.

 

Der er ikke så meget mere at melde om fra brinken. 4 gedder i alt blev det vist til, og et par episoder grundet det krystalklare vand, hvor gedderne blev set men ikke fanget. Der faldt som en konsekvens også hurtigt meget ro på de ellers så aktive fiskere, og særligt Anders slappede af, da han valgte at tage en lang lur iført waders uden at ænse de forbipasserende på søndagstur.


Flyderingsfiskerne fangede heller ikke det store, men de havde første parket til en forklaring på, hvorfor det stod så skidt til med nappene. Gedderne var gået på leg. Andreas legede lidt med kameraet, og fik et par rigtigt gode skud i kassen af de forårskåde fisk

 

 

Der var dog også fisk der gad spise Andreas flue. Anderledes stod det til hos Morten og hans trofaste bløddyr. Efter at have konfereret lidt med brinkfiskerne tog han dog revanche ved at lure en kandidat til turens fisk op lige foran de fire måbende brinkfiskere

 

 

I løbet af dagen kom der meldinger fra jollerne. Der var ikke meget at berette om. Efter et par timer og nogle telefonopkald på kryds og tværs var der vist ikke meget mere end et par pindegedder at tale om. Det ændrede sig dog lige pludseligt, da Laurits hvide dame fik opstøvet en plet med flere gode fisk over 5 kg, og Lars kranede her turens fisk på 8,5 kg og 98 cm:

 

 

Selv om Laurits og Lars herved redde æren, så ændrer det ikke ved, at 11 mand høj og meget bredt spektrum af kompetencer og metoder burde have fået en større gevinst ud af sådan en dag, men vi må bare konkludere, at det i det store hele ser ud som om sæsonen på gedder er ovre.


Deltagere:

Laurits, Jakob T, Lars S, Kasper SS, Nicki, Jens LH, Anders B, Kristian G, Andreas S, Morten S, Allan

Flere billeder og endda et par videoklip fra Laurits og Lars kan findes på Lommeulkens photobucket.


26-3-2012
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com


Jens har uploaded dette billede af den vist nok største fisk fra Kaspers jolle med sine 88 cm. Synes lige den skulle med i referattråden.
27-3-2012 11:37:39
Laurits Therkildsen | the_hunter_maniac@hotmail.com
i øvrigt skal det lige siges, at selvom fisken er noget rød bag gællerne, så var der kun tale om en mindre skramme, og madammen med vommen fyldt med rogn smuttede da også ligeså fin ned på bunden igen efter nænsom håndtering, hurtig mål, vægt og foto. Bare for en god ordens skyld...
27-3-2012 7:20:57
Laurits Therkildsen | the_hunter_maniac@hotmail.com
Ja, noget mærkeligt fiskeri var det nu. Alle fiskene i min båd blev taget indenfor et ganske lille område. At Lars gedde bliver turens fisk er vist meget rimelig set i lyset af, at han mere eller mindre fangede de tre største på 5(86), 7,15(98) og 8,5(98). Skipperen blev sat til vægs, da hen kun fangede tre mindre gedder - heraf én godt syg med betændte sår..
Tak for en dejlig dag i godt selskab - vi kan for min skyld godt tage turen igen til maj!
27-3-2012 7:18:32
Lars Sandgaard | Geddefjab@hotmail.com
Rigtigt godt indlæg og fede billeder :)
jo tak Jonas
26-3-2012 23:44:29
Lars Sandgaard | Geddefjab@hotmail.com
Rigtigt godt indlæg og fede billeder :)
jo tak Jonas
26-3-2012 23:44:29
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Dejlig beretning, og godt at i da trods alt fandt lidt fisk. Med en fin fisk på 8,5 kg på toppen er det da bestemt heller ikke en af de ture der vil lægge sig i bunden af ulkenes tur-historie...! Tillykke til Lars med den flotte dame.
26-3-2012 22:25:01