|
Bornholm 2012
Med forårets komme blev årets første kystweekend med
lommeulken afholdt. Noget utraditionelt blev destinationen Bornholm, vel det
længste man kan komme væk på kystfiskeri i Danmark. Afstanden skræmte dog ikke
ulkene og hele 14 mand havde tilmeldt sig, hvoraf der var pladser til de 12.
Afgang fra århus torsdag aften ved 18-tiden og seks timer
senere blev klippeøen besat at fiskehungrende ulke. Det lejede sommerhus var
som skabt til fisketurister og placeringen nede på sydkysten skulle vise sig at
være helt rigtig.
Dag 1: De fleste
var jo ikke kommet for at danse, så kl. 05.00 fredag morgen var der liv i huset
og kort efter tøffede den første bil af sted mod solopgangen. Turarrangørens
bil havde en stor fidus til fiskeriet lige nedenfor sommerhuset, mens en anden
bil var noget mere hemmelighedsfuld. Her havde man nemlig kontakt med en lokal
guide og kortene blev holdt helt tæt til kroppen hvad angår dennes anbefalede
pladser. Det samme gjaldt den tredje bil og det gik hverken værre eller bedre
end at de to biler endte med at køre til den samme plads.
Nå, men tilbage til fiskeriet.
Fremme ved pladsen valgte undertegnede at tage Martin med til venstre mens
Mikkel og Svarer Senior gik til højre. Et valg flere på turen måtte erkende var
forkert, forlad ALDRIG Svarer Senior alene på en kyst med havørreder. Allerede
efter en times fiskeri bimler telefonen og en forpustet Svarer Senior spørger
om vi skal dele en flaske champagne. Efter en undermåler, en målsfisk og en
nedfaldsfisk har Morten ramt jackpot med en blankfisk på 70 cm. Vi har ikke
fisket en time og turen er allerede reddet.
Det viser sig at en stor stime fisk
trækker rundt ude foran og de næste par timer morer vi os med at trække en
stribe grønlændere og enkelte faldere op af suppen. De store blanke ser vi ikke
mere til.
Også nordpå sker der ting og sager. Den tidligere formand
går forrest når det kommer til at båle og den første store fisk han kroger,
knækker hans fletline, som man åbenbart ikke bare kan have liggende i
ubegrænset tid under sengen. Han får dog revanche med en flot fisk lige under
60 cm. Også Henrik og Svarer Junior finder fisk, fine blanke op til
halvmeteren. Det blæser kraftigt op og forholdene bliver mere barske, lige
præcis det som man er kommet til Bornholm efter. En enkelt bil må dog
kapitulere og de kører til østkysten, hvor der er rart og læ men godt nok
heller ikke nogen fisk.
For at opsummere en lang dag, så bliver der samlet landet knap
50 fisk og da mørket har sænket sig kommer Svarer Junior listende med en flot
blank på 55 cm som vi andre havde ”glemt” nede på revet foran sommerhuset.
Svensk pølseret udgør aftens skafning og herefter er der
hygge med fluebinding, fiskefilm og røverhistorier.
Dag 2: I dag var
to biler klar til amokfiskeri fra morgenstunden. Forholdene er nu blevet rigtig
griske og det kræver en indsats at fiske på syd- og vestkysten med 8-10 m/s
lige i skærmen og deraf følgende bølger. Et par mindre grønlændere bliver det
til om morgenen. To biler prøver herefter lidt pladser på østkysten men helt
fedt bliver det aldrig. Der bliver mistet en pæn blank fisk og Martin lander en
blank på godt halvmeteren.
Den tredje bil stikker ikke op for bollemælk og hele
dagen kæmper de i forhold, som kun de færreste Bornholmere ville kaste sig ud
i. Trods kæmpe bølger, hvidt skum overalt og ingen kontakt til agnen lykkes det
at fange flere fisk, primært grønlændere og store nedfaldsfisk. Især Svarer
Senior går igen forrest i kampen for nap i elementernes rasen.
Om aftenen
hygges der i sommerhuset og efter aftensmaden, som bestod af tre varianter over
bornholmsk ørred, spilles der poker og ses fiske-dvd´er.
Dagens resultat ender
med 15-20 fisk, men de store blanke udebliver stadig.
Dag 3: Sidste dag
for de fleste deltagere og alle giver den gas fra solopgang. Den ene bil
fortsætter turens fine fiskeri på mindre blankfisk foran sommerhuset mens to biler
kører op på vestkysten for at slåsse i bølger. Her er det igen igen igen Svarer
Senior der går forrest og efter at have mistet en fin blank fisk har
undertegnede fornøjelsen af at lande, fotografere og genudsætte en stor
nedfaldsfisk for herren, i øvrigt hans femte falder over 70 cm på turen!
Også
Henrik har fat i nedfaldsfisk størrelse XL og selvom de selvfølgelig ryger
retur og betragtes som bifangster, så kan det nu varme med lidt nap mens man
venter på drømmehugget.
Mikkel havde i to dage drømt om netop en fin falder, så
der var lutter smil om ørene da Lindvig kunne fotografere ham med netop en
præmiefalder i starten af tresserne. Dag 3 blev også kendetegnet ved, at
gruppen blev ramt af en solid omgang mandeinfluenza, der nær havde kostet flere
af deltagerne livet. Først blev Snapperen ramt og herefter røg Martin og Svarer
Junior rundt, efter sigende skulle sidstnævnte stadig være sengeliggende. På
falderebet lykkedes det Snapperen, som i øvrigt stod for turen detalje ved at
tage til Bornholm uden vadejakke, at finde godt fiskeri. På kort tid lykkedes
det at fange omkring 30 fisk, mens Jakob, Jonas og Pæren på forunderlig vis
præsterede at stå præcis samme sted, kaste præcist samme sted hen og fiske med
samme fluer uden at fange andet end én fisk tilsammen. Det er en præstation der
i sig selv bliver svær nogensinde at overgå. At der også findes store fisk
blandt de små så vi allerede på førstedagen, men Snapperen bekræftede det ved
at smide en blank 3-4 kilos fisk under landingen. I skumringen efter de to
biler var kørt mod færgen lykkedes det Svarer Senior at krane endnu en stor
falder samt en mindre blank. Til aftensmaden forkæler Pæren os med en lækker
menu bestående af frysepizza, forårsruller og pomfritter.
Dagens resultat blev
på 40-45 fisk men stadig ingen store blanke.
Dag 4: Tidligt op
og ned på pladsen tæt ved sommerhuset. Her var der ikke så mange fisk hjemme,
men Lindvig fandt en grønlænder og en falder længere nede af kysten. Her fik
Svarer Junior ligeledes en blank på knap halvmeteren. Herefter var det hjem til
sommerhuset og en stadig sovende Pæren for at gøre rent. Efter en effektiv kamp
med spande, støvsuger og klude begav vi os igen ned på pladsen. Igen igen igen
igen var det Svarer Senior der viste vejen med en stribe grønlændere inden det
lykkedes undertegnede at lande en velkonditioneret han-falder, stadig med stor
krog og farveaftegninger. Tiden løb og lige da Pæren fandt fisk og havde tre
nap i træk måtte vi vende snuderne mod færgen. Efter at have rigget af og gjort
klar til at pakke bilen bliver turarrangøren pludselig opmærksom på, at afgang
fra Rønne er 20.30 og ikke 16.30 som først antaget. På trods af ihærdige forsøg
på sweet-talking af en booking-matrone lykkes det ikke at få ændrer billetten,
så vi smutter i waders og får rigget grejet til igen. En god idé faktisk, for
vi går direkte ned i en kæmpe stime havørreder der ukritisk napper på alt man
rammer dem med. Efter en times underholdende fiskeri har Pæren, Lindvig og
Undertegnede fanget 21 fisk op til halvmeteren og haft mindst ligeså mange nap.
Dagens højdepunkt stå Mikkel dog for. Først kommer han væltende ned i en
joggingdragt i håb om, at ørrederne kan nås fra land. Han må dog erkende at han
kaster knap hundrede meter for kort, så op efter waders min dreng! Da Mikkel nu
vader ud igen er stimen væk og i stedet får vi et ualmindeligt godt grin da
hvalpen fra Hammel pludselig havner i baljen. Som et andet badedyr ligger han
og foretager noget der bedst kan betegnes som hundesvømning inden han finder
fodfæste og drivvåd må gå op i bilen og putte hos Svarer Senior. Ikke et
dårligt valg, for her møder de en københavner der livligt deler ud af sine
hjemmeproducerede gennemløbsblink.
Vi kører mod Rønne og får et gedigent måltid mad inden den
lange rejse hjem.
Dagens resultat blev på
ca. 30 ørreder, men stadig ingen af de store blanke.
Alt i alt var det en super tur der med hensyn til nap langt
overgik vores vildeste forventninger. På sidste års tur havde 7 deltagere til
sammen 4 nap på 4 dages fiskeri! De store blanke fisk, som Bornholm jo er kendt
for, udeblev (næsten), men man havde dog hele tiden fornemmelsen af, at den
kunne sidde der i næste kast. Som turarrangør er jeg særdeles imponeret over,
hvorledes der blev gået til stålet på turen. Selv folk der ikke fisker kysten
ofte kastede sig med krum hals ud i bølgerne og kæmpede til det sidste, det
skal i have stor respekt for! Endelig må jeg også nævne turens absolutte ”top
rod” Morten Svarer. Uanset hvad man gjorde eller hvor man fiskede, så var han
hele tiden et skridt foran. Dette er næppe tilfældigt og et tydeligt bevis på,
at er man ”i zonen” og opmærksom i sit fiskeri, så træffer man ofte alle de
rigtige beslutninger. I sidste ende er det jo de rigtige beslutninger der giver
fisk på tasken. Tak for en fed tur, vi ses forhåbentlig igen næste år!
/Bjarke Dehli
|
log ind
