© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Geddetur - referat


Lørdag kom dagen endeligt, hvor Ulken skulle krane store sømkasser i Danmarks længste vandløb. 14 mand stærk var mønstret i forsøget på at opstøve nogle af de store å-krokodiller. Grundet den store tilmelding delte vi os op i to hold, som henholdsvis fiskede i båd på det nederste stykke af Gudenåen og fiskede fra land på Bjerringbro & Randers’ vand længere oppe i systemet.

Vejrliget denne lumre januardag var både godt og ondt. Temperaturen var årstiden taget i betragtning ganske varm, dog blæste det ret meget og suppleret med voldsomme vindstød og slud og regn, var konklusionen i sidste ende nok, at vejret var ret træls… Solen skinnede dog også til tider, om end det oftest hurtigt slog om i regn & slud, med lidt gråt med gråt på, ude i horisonten. 

Oppe på de øvre stykke af Gudenåen fiskede jeg fra land sammen med Jens Lillelund og brødrene Svarre. Det lykkedes os alle at finde lidt fisk i løbet af dagen, om end de ikke var de største, så var der da flex på klingen til os alle. Det er altid en fornøjelse med det visuelle fiskeri, hvor man ser fisken inden den tager agnen. 
Jens og jeg havde fx en herlig oplevelse med en 2-3 kg’s gedde, som flere gange var inde og prøve at flæske agnen lige foran tæerne på os, inden det lykkedes at Jens at kroge og lande fisken. Oplevelsen blev fulgt op af en kop kaffe nydt i nogle af dagens få solskinsstråler og den fine omgivende natur – hvilken jeg personligt aldrig havde fået slæbt mig ud i en sådan januar dag, havde det ikke været for ens dejlige hobby. 
Storbror Svarre havde som altid, næsten og lige ved fanget en stor fisk, men foruden disse lykkedes dem ham rent faktisk også at lande en knaldflot og dejlig premiefaller på en velfisket fallerflue. Havde den ældste af brødrene Bjerre vidst, at sådanne flotte fisk kunne fanges på dagen, var en sygemeldning nok aldrig tikket ind på forum i dagene op til turen. Foruden disse oplevelser, så var der én ’uheldig’ turdeltager, som nød godt af at ulkens-ungdomsafdeling (brødrene Svarre) gode kontakter til Bjerringbro’s junior afdeling, da det resulterede i at det var muligt at låne et par vadestøvler til de medbragte waders(uden tilhørende støvler)... Jens og jeg kom dog aldrig på kro, men en delikatesse pizza og en kold Vestfyn på den lokale var dog et godt plaster på såret. 

Blandt turens øvrige deltagere, som var stævnet ud med henholdsvis Allan, Jonas og Torben som skipper, var der meldinger om spredte fangster. Så vidt det forståes, fik hver båd nogle mindre gedder, hvor Allan & Torben toppede dagens fangster med én gedde hver omkring de 5 kg. 

Turens fisk vil, som lovet blive premieret med en premie. Denne tilgår Torben’s fisk da den med sine 85 cm var den længste, der blev målt på dagen OG endvidere værende den første fisk fanget fra en færge i Gudenåen(så vidt jeg ved). Premien som består af en god flaske rødvin og en (dertilhørende) sandart alien eel (model sandart) kan rekvieres hos undertegnede eller afhentes ved næste ulkeaften.

Tak for en rigtig hyggelig dag og tak for god ro & orden.

// 

Daniel


Jens med gedden, som havde vist sig adskillige gange i det klare vand, før den endelig blev hængende på 4playen.


Allan med et seriøst bud på dagens fisk.


Tobias med fleks på klingen.


Torben med turens fisk.
26-1-2012
Lars Sandgaard | Geddefjab@hotmail.com
Godt referat, og gode billeder. Tak for en kanon tur.
30-1-2012 21:42:19
Jakob Thyrring | thyrrings@gmail.com
Rigtig fint referat! Dejligt at høre hele 14 ulke trodsede vejret i jagten på nogle skarpe tænder inden kulden for alvor sætter ind! Og tillykke til Torben med fisken og tilhørende menu! :)
27-1-2012 11:36:33
Torben Ankjærø | ankjaeroe_torben@hotmail.com
Fint referat, og jeg ser frem til at nyde rødvinen med dertilhørende smørstegt alien eel.
26-1-2012 19:26:43