Skalle på 1.56 kg. og 42 cm. fanget af Allan Mathiasen
Beretning
Var først fremme ved pladsen kl. 21 - en ulk havde fået budet om skallesats, men takket nej - Glædeligt var det derfor, at John-David ville gøre mig selskab. Han var fremme og godt i gang da jeg ankom, men ingen storfisk.
Jeg var så sent på den, at jeg måtte tænde pandelampen for at på majsen monteret. Derfor besluttede jeg også at nøjes med multipickerstanger. Fornuftigt, thi der var nap med det samme, og et par mellemfisk var oppe at vende. Det stoppede dog lige så hurtigt, som det begyndte.
½ time gik, hvor kun JD's flådstang snuppede et par fisk. Endelig var der dog pilleri igen, to nøk og jeg greb stangen - Allerede i modhugget begyndte jeg at brøle op om en stor fisk, og ganske rigtigt, efter en lille fight gled endnu en ny PR i nettet.
Den blev målt, og om end vi kun var et mulehår fra mere, måtte jeg "nøjes" med 42 cm til listen, men vægten var der sgu intet galt med. JD's vægt blev gravet frem for at kontrollere, og ja, begge displays var rørende enige om 1,56 kg. Hele 340 gram ovenpå en kun 3 dage gammel PR. Herligt!
Fotoseancen forløb ikke optimalt - Fisken sprællede, blev tabt på måtten og derfra straks genudsat. Kun tre billeder var i kameraet, hvoraf den ene viste situationen ganske rammende: Godt 1½ kg gylden akrobat hængende i luften. Wooops!