Aborre på 0 kg. og 42 cm. fanget af Jonas Rasmussen
Beretning
Det er efterhånden blevet tradition, at jeg tager et tiltrængt afbræk i jule-æderierne med en tur til barndommens aborrevand. Ligeledes er det nærmest blevet tradition at fiskeguderne kaster et par pæne fisk efter mig på denne tur….og traditioner er jo til for at blive holdt… ;o) Det holdt ellers hårdt i år. Efter en times fiskeri havde jeg ikke haft et eneste nap på alle de pladser der sædvanligvis er ”sikre”, og tanken om at standse fiskeriet og drage videre mod det næste store kolde bord, som stod og ventede, havde strejfet mig flere gange. Endelig var der dog en røver, som ikke kunne holde gummerne fra gummiet og måtte op og vende på det tørre. En ganske pæn fisk på 35 cm, som hurtigt fik lov at svømme videre. Så blev jeg naturligvis nødt til at se om der skulle være en fisk mere, og ganske kort efter fik jeg endnu en lidt mindre fisk. Nu var jeg egentlig godt tilfreds, men skiftede alligevel til en større jig i håbet om at kunne lokke en af de rigtig gode fisk der plejer at være i stimerne. Det krævede en god håndfuld kast, og jeg havde faktisk affundet mig med de første to fisk som dagens resultat, men til endelig sad jiggen fast lige som jeg strammede linen op efter et kast, og de velkendte aborrerusk forplantede sig til stangen. Det var ikke nogen fantastisk fight der fulgte men en flot fisk på 40 cm måtte ind og vende. Herefter gik det pludselig stærkt… I løbet af de næste 4-5 kast fik jeg en stribe flotte fisk på 42, 38 og 44 cm. Sidstnævnte var så flot at jeg måtte have en vægt på den inden den fik lov at svømme videre. Vægten lå desværre bare oppe i bilen… :o( Men jeg konstaterede at jiggen sad solidt i kæften, lagde stangen på bredden og løb op i bilen for at hente vægten. Heldigvis var både stang og fisk der stadig da jeg kom tilbage, og en fin kampvægt på 1,45 kg blev afsløret inden fisken fik lov at få sin frihed. Efter al denne tumult var der sikkert gået så lang tid at stimen var faldet til ro og havde stillet sig med hovedet i mudderet igen. I hvert fald fik jeg blot et par enkelte mindre fisk på den næste halve times fiskeri inden jeg vendte næsen mod familiens skød og det næste store julebord. Men det var nu ikke den værste måde at bruge et par timer af sin juleferie på, så mon ikke at jeg forsøger at holde traditionerne ved lige igen til næste år… ;o)
|