© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















julegedde



Gedde på 7.8 kg. og 99 cm. fanget af Thomas Mosgaard

Beretning
Det er efterhånden blevet fast tradition at min lillebror og jeg tager ud og fisker juleaftensdag. I år var min bror dog syg så jeg måtte alene af sted. Da jeg dagen før trak en nulbon på den lokale sø valgte jeg at køre til min lille geddesø som jeg i anledning af julen havde fået lov at fiske i. Vel ankommet til søen ved solopgang gik jeg i gang med at hæve en af bådene fra søens bund. Båden jeg normal bruger var umulig at hæve så jeg måtte bruge en anden og væsentlig mere presset båd. Båden havde 4 huller så store som en tommelfinger lige over vandlinjen i den ene side og i den anden side en lang revne i glasfiberen så bred at solens stråler kunne skinne igennem. Det var lidt presset men fiskes det skulle der så jeg fik skubbet båden ud gennem sivkanten og ud i det åbne vand. Ved at sidde i modsatte side af hvor hullerne var, kunne jeg vippe båden så meget at der ikke kom vand ind. Planen for dagen var at teste nogle nyindkøbte soft 4-play. Det gik ok, jeg fik 19 gedder med to de to største på 7,8 og 7,2 kg. Den på 7,2 vejede jeg i keepnettet og kom det med fisken i vandet imens jeg gjorde kameraet klar. Da jeg tog fisken ud af vandet igen for at måle og fotografere den gav den et ordenligt slag med halen der ramte mig på kinden og røg i vandet. Rimelig træls og dumt. Jeg kiggede ud over bådkanten og minsandten om den ikke stod nede på bunden. Jeg fik lusket mit landingsnet ned omkring den og fik den op til fotografering inden jeg kunne genudsætte den på en lidt mere elegant måde. Det var en super underholdene dag med flere gedder der huggede imens jeg fiskede gummidyret så det brød overfladen. Da jeg havde fanget 18 gedder brækkede min stang i et kast men da der var fisk i området fiskede jeg lidt videre, kun med bunddelen af stangen. 4 hug senere og kun en fisk på land måtte jeg sande at fletline og en stang uden nogen form for fleksibilitet er en dårlig kombination, derefter drog jeg hjem. God jul drenge.

24-12-2011
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
Tak Daniel, jeg er også helt vild med farverne
26-12-2011 20:47:44
Daniel Lindvig | deinerl@sol.dk
Det satme en super flot gedde Thomas - smukke farvetegninger og god julekondition. Tillykke med den - og god jul!
25-12-2011 23:10:56
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
Den har måske spist en lille juleand
25-12-2011 23:04:53
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Fin kondition den fisk har, har vidst også spist godt af julemaden :)
25-12-2011 22:24:08
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
Det er det. Det er en hyggelig lille sø, det er bare ærgeligt at jeg kun får lov at komme der en dag eller to om året. Min kammerat har desuden varslet at han stopper med at arbejde der så måske var dette min sidste tur derude. God jul til dig også, jeg håber du får tid til at komme lidt ud imellem jul og nytår.
24-12-2011 23:13:57
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Det lyder som et spændende stykke vand - Var det samme sø der gav dig storsuderen i sin tid? Tillykke med nappene, og glædelig jul!
24-12-2011 17:54:16