Sandart på 4.85 kg. og 78 cm. fanget af Kasper Bjerre
Beretning
Så blev det min tur til at stifte bekendtskab med soft4play. En tur med hr. Svarer resulterede i en håndfuld gedder, men ingen helt store. Da mørket begyndte at trænge sig på kom der gang i sandarterne, men desværre var de meget sky og nåede gang på gang at spytte gummidyret uden at blive kroget. Heldigvis lykkedes det mig sidst på aftenen at sætte krogen i en af søernes gode vampyrfisk. Kampen var en typisk sandartfight dvs. ikke imponerende, men jeg kunne godt mærke at der var vægt bagved, så det var derfor med en hvis spænding, at fisken kom ind til båden. I pandelampens skær kunne vi konstatere, at det var en rigtig fin sandart, som var meget yderligt kroget. Det var derfor en stor lættelse, at se Morten løfte fisken ind i båden med et godt gællegreb. Oppe på måtten kunne vi måle min nye pr. til 78 cm og 4,85 kg, så jubelen vil ingen ende tage. Efter en lille fotosession blev den returneret til vante omgivelser med et håb om gensyn om et par år :)
Knæk og bræk /Kasper
|