© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Søaborre



Aborre på 0 kg. og 41 cm. fanget af Allan Mathiasen

Beretning
Var på den årlige søtur sammen med en gammel god kammerat fra det sønderjyske. Desværre kom vi ret så sent i gang, nok fordi der var så mange andre ting, vi også skulle have indhentet først. Ergo var kl. 14 før der var rigs i vandet på den udvalgte plads.

Der gik ikke minutter før den første lille gedde sad på bottombounceren, men vildt blev det nu aldrig. Jeg havde hørt rygter om nogle gode aborrer i vandet, så jeg kløede på med jiggen når der var liv på ekkoloddet. Det var nu svært at holde bunden selv med marginal lidt fart i båden, men det gav dog et par fisk, om end ikke kæmper.

Endeligt løb en af flådstængerne, og jeg satte ind med et modhug. Der var godt med liv i den anden ende, men stort var det bestemt ikke. Til syne kom dog endnu en aborre, noget større end de andre. Faktisk så meget større, at min kalibrering røg fuldstændigt. Jeg mente bestemt, aborren var 45 plus, så den røg i agntønden mens jeg organiserede båden til vejning og foto... Først kom målebåndet dog på, og sandheden var 42... nej ikke engang det, men blot 41 cm. Ergo havde jeg skudt størrelsen meget forkert. Væk med vejegrejet, en hurtig tur foran linsen, og så retur. Tror makkeren morede sig vist lidt over, hvor hurtig min specimenglæde blev til bagatelisering da der kom tal på ;o)

Dagen gav endnu et par gedder og aborrer, men ikke noget at skrive hjem om, og vi sejlede tidligt ind da makkeren jo havde 150 km hjem. En utroligt hyggelig tur dog, og 40+ aborre er vel trods alt også bestået.

20-10-2011
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Fin fisk, især af en søfisk at være! Så kom jeg alligevel så tæt på i stillingen, at du blev nød til at gøre noget ved det :)

Tillykke med fisken...
21-10-2011 10:16:02