Karpe på 11.3 kg. og 80 cm. fanget af Kasper Bjerre
Beretning
Efter flere ture lykkedes det endeligt at få en 10+ skælkarpe i Danmark. Vi havde fodret pladsen op i forvejen og med en god vind kunne det ikke gå galt. Det gjorde det heller ikke, for allerede en lille time efter mine rigs var kastet i suppen, var der run på min stang med blodworm boilie fra ccmore. Med det samme jeg fik fat i stangen, kunne jeg mærke, at der var mere vægt bagved, end der plejede at være. Fisken gik tungt med korte udløb og trak en hel del til siden ca. 50-100 meter :), så det var spas. Sjovt var det også, da min lillebror fik nettet under fisken og kunne løfte en tung tyk skæller på land. 11,3 kg og 80 cm lød modelmålene på, så en ny pr. var en realitet, og resten af turen var sådan set lige meget, for målet var opfyldt. Det kan lige nævnes, at det blev til enkelt mere af slagsen, dog en noget mindre på små 6 kg.
Knæk og bræk Kasper
|