Pighvar/Slethvar på 1.1 kg. og 40 cm. fanget af Bjarke Dehli
Beretning
Årets andet sats efter vestkystens pighvar blev marginalt bedre end ulketurens fiasko. Forholdene ved ankomst tidligt om morgenen virkede optimale og unge Norin fik da også taget sin hvar-mødom i tredje kast. Nappene stod ikke ligefrem i kø men via hårdt arbejde lykkedes det at opsnuse denne godkendte fisk på godt kiloet, dog en baby i vestkyst-sammenhæng. Herudover blev 2 mistet hvilket også gjorde sig gældende for ministeren der desuden brillerede med en fejlkroget undermålet og en skuffende rovskrubbe. Vi fiskede vel 4-5 effektive timer da en del tid blev brugt på at prøve en håbløs plads samt pille tang af krogen. Maveindholdet på dyret var sjovt nok ikke tobiser som forventet men ca 30 stk. Gasterosteus aculeatus L. samt en håndfuld Crangon crangon.
Da fisken blev grillet samme aften med udsigt en solnedgang over Mols Bjerge var det tæt på at det var de 800 kørte kilometer værd ;-)
|