© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Anderledes karpetur



Karpe på 9.8 kg. og 75 cm. fanget af Allan Mathiasen

Beretning
Ansporet af Bjerres offensiv, ser jeg mig nødsaget til at smide endnu et bidrag til konkurrencen.

I weekenden blev kæresten nemlig frustreret over mit hyppige fravær, så minsandten om ikke hun pakkede til en den store guldmedalje, forlod køkkenet og tog med ud i naturen, for lige at lure lidt på hvad det nu er der kan være så dragende derude.

Jeg tænkte derfor, at jeg hellere måtte gøre det så nemt som muligt, hvorfor vi besøgte det lille stykke vand, jeg nok kender allerbedst.

Karpenappene udeblev da heller ikke, det første kom lige som vi var kommet i poserne, og efter en relativt problemfri fight, hvor fisken holdt sig belejligt i det åbne, gled den i nettet, hvorfor kæresten var nødt til at opgive sin bedchair og sovepose for en kort stund for lige at assistere med fotograferingen.

Resten af turen gik ikke nær så godt fangstmæssigt; noget på have distraheret mig voldsomt, for jeg smed på uvanlig maner hele tre gode fisk.


Fruens konklusion på turen blev, at hun er fantastisk dygtig til at sove i telt samt spise trangiamad, lige som hun var meget overrasket over det tempo jeg var i stand til at lægge for dagen når der var hug, dét kunne hun sgu ikke lige genkende.

12-5-2011
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Ja tænkte nok, det kunne anspore dig til et forsvar :) Dejlig fisk, tillykke med den!

P.s jeg synes, du har forandret udseende til det bedre :)
13-5-2011 10:38:43
Laurits Therkildsen | the_hunter_maniac@hotmail.com
Hehehe... Genialt.. - og fin fisk!
13-5-2011 0:31:00