© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Første havørred på fluestang



Havørred Kysten på 2.42 kg. og 63 cm. fanget af Jakob Humaidan

Beretning
Min gode fiskekammerat Max og jeg var taget til yderkysten på Djursland. Håbet var (som altid) at overliste en havørred med fluestangen - en glæde som endnu aldrig var mig blevet beskåret. Vi tog afsted fra Århus kl. 4 om morgenen og var klar til fiskeri omkring kl. 5. Vi fiskede længe uden at mærke noget, men længere op ad dagen fik Max en smuk havørred under målet, som nænsomt genudsattes, ligesom en anden fluefisker tog et par ørreder over målet. Jeg var den eneste, som endnu ikke havde fået fisk, men fluefiskeren anbefalede os at trave lidt mod nord, hvor den ensartede kyst ligesom blev brudt af et par store sten ude i vandet. Max fandt et sted på halvvejen, og selv gik jeg helt op til stedet med de store sten. Jeg fiskede dem af uden resultat og gik lidt længere forbi, mens jeg begyndte at kaste længere udad, uden noget specielt mål andet end at fiske areal af. Klokken var blevet 12, og solen stod højt og bagende på himlen. Jeg var ved at være godt træt, og Max fiskede sig ret tæt ind på siden af mig for ligesom at signalere, at han havde det på samme måde og var klar til at tage hjem. Og da skete det. Et godt stykke ude i et kast, som var et af de sidste, blev fluen pludselig taget, og en havørred af anseelig størrelse sprang halvt ud af vandet. Fluestangen blev rejst til lodret stand (som jeg har set andre gøre), og håndbremsen blev brugt så godt som muligt. Stemningen var høj, for Max havde stået lige ved siden af og set det hele, så vi var lige henrykte over det. Fisken trak line af hjulet, slappede lidt af og trak så line af igen. Den gik udad og tilbage samt på tværs af kysten. Når den kom inder under land, kunne vi se, at den var af fin størrelse, og Max tippede den til 65 cm, selvom jeg troede, at den var noget mindre. Fighten gik rimelig godt og kontrolleret, og Max stod klar med nettet. Efter ca. 10 min. gled den over netkanten, og jeg kunne drage et lettelsens suk og glæde mig over min første fluefangede havørred! Det var en flot overspringer med transparente finner, som målte 63 cm og vejede 2,42 kg. Det blev en fantastisk afslutning på en tur, som jeg tror, vi sent vil glemme.

29-4-2011
Jakob Humaidan | jakob_humaidan@live.com
Tak for de pæne ord, gutter! Jo, UV-tankerne er blevet sat i bero nu. Så håber jeg bare, at jeg kan vedblive med fangster på et niveau, som holder dem der! :)
3-5-2011 0:30:04
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
Genialt Jakob, kæmpe tillykke med fisken! Håber virkelig at oplevelsen kan få dig til at give lystfiskeriet endnu en chance så du ikke behøver at gøre brug af dine trusler om at gå over til "the dark side" (uv-jagt) ;-)
29-4-2011 12:20:31
Martin Broch-Lips | martin_broch_lips@hotmail.com
Den er fin!
Så blive fluestangen nok ikke sat på hylden forløbig ;-)
29-4-2011 11:27:19
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
satme en god debutfisk. Tillykke med det.
29-4-2011 11:14:48
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Dejligt når det endelig lykkes - og så endda med en fornuftig fisk!
Stort tillykke med den og velkommen i ulkekonkurrencen...! ;o)
29-4-2011 10:44:30