© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Scardinus erythrophtalmus



Skalle på 1.4 kg. og 42 cm. fanget af Kasper Bjerre

Beretning
Efter sidste tur hvor min lillebror fik en fin rudskalle, skulle søen da have et skud igen, for at se om det var et lucky strike eller søen virkelig rummede rudskalle potentiale. Bevæbnede med en flådstang og en feederstang hver, blev henholdsvis majs og orm kastet i baljen. Der gik ikke lang tid før de første brasen kom på land, men desværre ingen der var helt store nok, selvom snitstørrelsen denne gang var noget bedre.

Efter kort tid kroger Jonas en fin rudskalle på 38 cm og knap kiloet på flådfisket majs. Det gav mig for alvor blod på tanden, for så måtte der jo flere, hvor de kom fra.

Ca. 10 brasen senere er det min tur til at få rudskalle og en fin en af slagsen, 39 cm og 1,11 kg. Desværre var den ikke længere, end dem jeg havde på listen i forvejen, men jeg var nu godt tilfreds. Fik dog alligevel nævnt over for Jonas, at den godt lige må have været et par cm større...

Man skulle næsten tro, at det var min fødselsdag, for ca. 10 brasen senere går mit ønske i opfyldelse, og jeg får kroget en rigtig fin rudskalle på flådfisket majs. Den kæmper rigtig godt af en rudskalle at være, og bedre end de foregående eksemplarer, så lettelsen er stor, da jeg ser den glide lige så stille ind i nettet. På land bliver den målt og vejet til 1,4 kg og 42 cm, og dermed en ny rekord for søen! (så vidt vides).

Knæk og bræk
/Kasper




24-4-2011
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Slap helt af, du har virkeligt fået gang i skallerne, tillykke med endnu en omgang seriøs napperi.
Der må være godt til lige netop rudskallemad i den sø, for disse er da godt nok i fin form.
25-4-2011 3:52:21