© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Kysten - Dag 1



Havørred Kysten på 0 kg. og 45 cm. fanget af Martin Larsen

Beretning
Morten (aka snapperen) fik overtalt mig til en kold kysttur den 14 marts frem for en tur i floden efter sømkasser. Tror i virkeligheden kun det lykkedes ham, idet vi en uge forinden trak en fed nulbon fra den ellers så gavmilde flod. Dette blev startskuddet til det mest vanvittige fiskeri, jeg nogensinde har oplevet fra kysten. Må samtidigt erkende at kystens havørreder og jeg aldrig er blevet rigtig gode venner: min pr. fisk forinden de kommende ture var således beskedne 45 cm. Hermed beretningen fra første dag på udebane (kysten – dag 1):

Der går ikke længe inden snapperen får nap på pattegrisen og hæver en fin blankfisk lige over målet. Dejligt med nap og god grund til optimisme. En halv times tid senere er der nap på min gris: en gyldenbrun nedfaldsfisk på 51 cm. Selvom det måske nok er en ringe fangst for de fleste kystfiskere, er jeg godt tilfreds med fisken –ikke fighten! Men man kan vel næppe være utilfreds med ny pr. fra kysten? Den næste time mærker vi ikke noget og begynder så småt at sende de velkendte blikke til hinanden: skal vi videre? Efter en mindre vandretur begynder mesteren at kaste igen, idet han råber: ’Martang, vi tager lige et par kast her, selvom jeg aldrig har fisket her før’. Som ydmyg lærling nikker jeg anerkendende tilbage. Må dog erkende at jeg ikke tror på pladsen. Min pessimisme forsvinder dog hurtigt da snapperen kroger en fisk på 30 cm vand. Fisken tager -uden overdrivelse- mindst 25 meter line fra hjulet i et udløb, hvorefter snapperen siger: ’Det er satme en god fisk. Jeg nåede lige at se den før udløbet. Det er en blankfisk!’ Desværre, desværre! Fisken spytter krogen og vinder denne gang. En fisk der efter snapperens udsagn var omkring 4-5 kg. Vi fisker videre… Snapperen finder efter endnu en times fiskeri en stime havørreder, der ikke umiddelbart synes om grisen. Han får dog et par smukke fisk lige under målet. Herefter finder vi en større stime fisk, der svømmer rundt på 20 cm vand. Crazy! Fiskene hugger forsigtigt, og vi har et utal af fisk, der bare følger efter fluen. Men det lykkedes også at få lidt fisk på land de næste to timer. Jeg fik således 6 fisk lige under målet samt 3 ørreder over de 40 cm. Dagens største blankfisk var 45 og 43 cm og tilmeldes hermed til konkurrencen. Midt i bonanzaet får snapperen en nedfaldsfisk på 55 cm. Godkendt – og tillykke med den nye titel :) Jeg selv smider en rigtig stor falder på en Red Tag: en fisk på ca. 80 cm. Snapperen nåede vel op på 15 fisk i alt. Dejlig dag på kysten.

Fortsættes…

5-4-2011