© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Godt til nap-dag



Gedde på 0 kg. og 87 cm. fanget af Allan Mathiasen

Beretning
Var ude nogle timer solo i eftermiddag, mens familen passede endnu en børnefødselsdag i rækken af ret-så-mange.

Dækkede først de dybe huller af, i troen på at det var vejen til storfisk, men de første to timer gav nul-nap, så jeg søgte ind mod lavt vand, hvor jeg før har oplevet bonanza-fiskeri på mindre fisk - Og jeg skal da lige love for, at jeg fik nap nok.

I rækken var der et par sjove oplevelser. Den første kom, da flåddet blev angrebet i et stort plask, og YES, der var sgu fisk på - Og den virkede sgu rigtigt tung, om end den fightede meget underligt. Forklaringen var åbenbart, at gedden der angreb flåddet havde filtret sig ind i linen med halen, og agnskallen var så blevet snuppet af en lille pind under fighten. Det mest underlige gedde-dobbelt-nap, jeg nogensinde har oplevet! (Se billedet)

Derefter gik det slag i slag, med masser af mellemfisk, og naturligvis endte det også i dobbelt hookup, nu på hver sin stang. Jeg krogede dem begge, fightede den første til båden, satte stangen i stangholderen på løs bremse, og landede dernæst den næste. Så afkrogede jeg den første, og lagde også denne på måtten. Hurtigt billede, og så retur. 87 cm på den største, ikke voldsomt, men rigtig god underholdning.



Da familien var færdig med familietamtam kom de forbi søen og med en hurtig tur på vandet, hvor de lige nåede at få del i bonanza'et, i det fruen fangede sin aller første fisk i form af en gedde på 4,95 kg.

Det var så min sidste tur i denne sæson, og jeg kan gøre status: Nul storgedder!

27-3-2011
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
Dælme skørt! Hermed en opfordring til altid at montere en trekrog på sit flåd når der fiskes gedder;-)
28-3-2011 13:06:32
Tommy Norin Andersen | tommynorinandersen@hotmail.com
Single double hook-up Morads...! ;-) Fine tykke fisk - lyder som en herlig tur.
28-3-2011 10:56:15