© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















På falderebet



Gedde på 0 kg. og 90 cm. fanget af Bjarke Dehli

Beretning
De kære sømkasser skal snart have fred, men inden da måtte Daniel og jeg lige kigge forbi da drømmen om en 10+´er stadig lever. Det var dog en svær dag. Vandet var ultra lavt og grøden besværliggjorde i den grad fiskeriet. Dagens eneste fisk blev da også overlistet på temmelig tilfældig vis. Just ankommet til en ny plads tjatter jeg fluen ud i vandet lige foran mig mens jeg med øjnene undersøger om det er muligt at kaste op til noget dødt vand under nogle udhængende træer. Da jeg vender blikket mod fluen der hænger stille i vandoverfladen har den dog fået selskab. Fisken på billedet ovenfor står nærmest med snuden fri af vandet og undrer sig gevaldigt over at dens frokost ikke bevæger sig. Fluen hives forsigtigt op og tjattes ud igen således at jeg kan få lidt fart på indtagningen, hvilket der som forventet kvitteres for med øjeblikkelig inhalering. Ikke verdens største gedde, men visuelle takes kan man som lystfisker aldrig blive træt! Mon ikke det var sæsonens sidste krokodille der idag blev hevet på land. Nu må de lortealger i hvert fald gerne snart dø så det igen giver mening at jagte noget sølvtøj på kysterne ;-)

24-3-2011
Laurits Therkildsen | the_hunter_maniac@hotmail.com
Fin fisk og sjov oplevelse/historie.. :-)

Og mht algerne på kysten, så kan jeg ikke være mere enig...! Jeg havde planlagt at kunne holde en lille uges "ferie" når den barske del af feltarbejdet er overstået om en 3 ugers tid. "ferien" skulle, for ca 80% vedkommende, have været brændt af på kysten, men men men... Lad os se hvordan vandet ser ud, når vi når så langt..

Igen tillykke med fisken, Bjarke..!

Vh. Laurits
25-3-2011 7:10:09
Torben Ankjærø | ankjaeroe_torben@hotmail.com
Gid det var mig der havde fået lidt sømkasse i land - men på den anden side har jeg heller ikke været ude efter dem endnu...OK fisk og lad os få noget klart kystvand !!!!
24-3-2011 22:00:26