© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Rosinen i pølseenden



Aborre på 0 kg. og 39 cm. fanget af Bjarke Dehli

Beretning
Unge Daniel Lindvig havde længe plaget mig efter en tur ud i vinterlandskabet efter de sortstribede røvere. Han havde de sidste par år flere gange forgæves forsøgt at få dem i tale. Inden turen gik til min lille aborre-mose et pænt hemmeligt sted i Midtjylland skulle der dog fanges agnskaller, et projekt unge Lindvig tog på sine skuldre. Desværre viste det sig at det ikke var helt nok at man havde det dyreste kastenet i klassen, man skulle også kunne administrere et kast der gav teoretisk mulighed for fangst. Efter en 3-4 kast som knap ville kunne have fanget en bunke rustne cykler blev de våde hundeøjne vendt mod undertegnede der overtog nettet og i 2 kast sikredes mere end rigeligt med agnfisk. Så blev kursen ellers sat mod Location XXX hvor borrene med jævne mellemrum blev hejst fra dagens hotspot der vel næppe udgjorde mere end et område på 4 gange 4 meter. Daniel havde usædvanligt svært ved at få fiskene i tale og flere gange måtte han låne både min stang samt mit tøj for at komme til nap og få lov at mærke hvordan en ilter aborre kan flå adskillige meter line af hjulet i udløb man ikke turde tro ville finde sted på vore breddegrader. Ja, egentlig er det vel kun en Brasen fra Ryå kroget i ryggen med en Mister Twister jig der fighter bedre end de kære banditter. Da dagen lakker mod enden har jeg fanget den største aborre på 39 monstrøse centimeter da det igen napper på hotspottet. Igen kommer de våde hundøjne frem og jeg rækker stangen til Daniel der får lov at fighte dagens største aborre på 42 cm, og gladere dreng skal man lede længe efter i det ganske kongeriget. Sidst en sådan lykke overgik en lommeulk var vel nok da det på mirakuløs vis lykkedes Kasper Bjerre at overliste hele 2 danske vildlaks på en og samme tur engang i det tidlige forår. Hen ad eftermiddagen blev de dryppende snuder vendt mod smilets by og en afslutning på året lommeulke-konkurrence.

Vi ses i 2011!!

Knæk & Bræk

30-11-2010
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Tillykke med fiskene og rosinen, var det din eller Daniels pølseende i fandt den i? :-)
2-12-2010 15:57:53
Tommy Norin Andersen | tommynorinandersen@hotmail.com
Herligt! :-D
2-12-2010 10:04:40
Daniel Lindvig | deinerl@sol.dk
:) Beretningen bliver bestemt ikke mindre sjov af sådan en gange lyv & pral, din abekat;) Tillykke med førstepladsen!
1-12-2010 9:50:07
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Er målløs - så genialt!
30-11-2010 23:47:20