© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Toppen af Poppen



Gedde på 8.4 kg. og 105 cm. fanget af Martin Broch-Lips

Beretning
Jeg fik tilbuddet om at tage på eftermiddagstur på søen med Bjarke og Daniel. Eller jeg masede mig på en tur Bjarke og Daniel havde planlagt … Potato – potato… På vej fra arbejde til søen ringede jeg til Bjarke. Han og Daniel havde fisket et lille stykke tid og havde allerede fangede to over 90… Jeg fik så travlt som eftermiddagstrafikken tillod og da jeg ankom, fik jeg rigget til på lyntid. Forfang og flue blev klaret på vej over markerne. Valget faldt på en sort popper. Ikke det sikreste valg, men klart det sjoveste. Daniel og Bjarke sejlede ind og hentede mig og så var det bare af sted. Den første gedde jeg fik tog fluen mega fedt. Jeg kastede mod søbredden og havde taget den hjem i et par lange træk da en bølge skød ud fra bredden med retning i mod fluen! Med ét eksploderede vandet omkring fluen og tunge træk i linen afslørede at en fin gedde sad på den anden ende. Flere tunge udløb og hop (!) afslørede at det ganske rigtigt var en fin gedde der havde taget fluen. Gedden kom i båden (tak Bjarke og Daniel) og et målebånd afslørede at den var 93 cm lang (se andet billede). Da vi var tre fiskere i båden havde Bjarke indvilliget i at tage spinnestangen. Tre fluestænget i en båd er noget værre morads. Spinnestangen havde også en popper for enden. En popper med noget længere radius end fluestængerne kunne klare i det fantastiske og vindstille vejr. Efter et par andre gedder havde været oppe at vende ved båden tog Bjarke et langt kast mod bredden. En bølge rejste sig, men der var aldrig kontakt. Den ville dog gerne følge efter, men vendte hver gang popperen stod stille. Et par kast senere var gedden dog kommet så tæt på båden at jeg tog mig et kast mod fisken (som vi på det tidspunkt troede af mindre kaliber). Igen en bølge og en vending, men ingen nap. Et kast mere og langsom indtag gav heller ikke pote – troede jeg. Da fluen sejlede stille og roligt mod båden åbnede der sig et hul under fluen. Vel at mærke et hul fyldt med tænder! Opstramning og fast fisk! Yes! En rolig men tung fight resulterede i en gedde på 105 cm og 8.4 kg. En ny PR var en realitet – og så på popper. Det bliver sgu ikke bedre! Intet af dette kunne selvfølgelig have lade sig gøre uden teaser – så tak for arbejdet Bjarke ;-) Alt i alt en fantastisk tur med fantastiske forhold. Det rolige vejr gjorde at man kunne se alt hvad der rørte sig. Det var heller ikke de eneste gedder der var oppe at vende, men for mit vedkomne, de største!

Martin

12-10-2010
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Der er åbenbart PR fisk i at møve sig ind, holde sig til, og bruge albuerne, når man finder sig tilrette i båden, så man får den bedste plads ;o)
Tillykke med fiskene, de er sgu fine - Og fedt lige at blive mindet om, at der er gode tandfisk at fange derude, nu dagene bliver urimeligt korte, og nætterne snart er for kolde til de rundmundede arter.
14-10-2010 18:38:40
Anders Isak Stig-Jørgensen | aij.mailbox@gmail.com
Super beretning!
At dømme efter vandets overflade og belysningen har det været en eventyrlig dag - og så med sådan et fiskeri. Tillykke med fisken Martin ;)
13-10-2010 14:34:09
Torben Ankjærø | ankjaeroe_torben@hotmail.com
lækkert fiskeri og tillykke med fisken. Jeg håber jollen kunne bære jer - den ser ikke just ny ud...
13-10-2010 11:08:44
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Var båden ved at vælte - eller var det bare fotografen der havde fået øje på badenymferne på stranden... ;o)
13-10-2010 8:28:10
Daniel Lindvig | deinerl@sol.dk
Bjarke er iøvrigt bare en god teaser i alt almindelighed... Jeg har oplevet pludselig at være omringet af fire nøgne damer på en kysttur med super teaseren..;)
12-10-2010 23:02:26
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
@ Tommy

Teaseren var den sidste Skitter Pop der overlevede New Zealand! Den gør det stadig rigtig godt, også på hjemlige kanter ;-)
12-10-2010 22:32:01
Tommy Norin Andersen | tommynorinandersen@hotmail.com
Fed beretning! Og fed tur. Nice fisk på popperen! Hvem der bare var så effektiv en teaser som Ibsen ;o)
12-10-2010 20:43:44