Laks på 3.25 kg. og 74 cm. fanget af Kasper Bjerre
Beretning
Som sagt så skulle næste dag bruges på laksefiskeri i åen og dette viste sig at være en god idé. Da vi ankom til åen blev jeg hurtigt sat ind i, hvor fiskene tidligere var fanget, så derfor valgte jeg at begive mig opstrøms til den berygtede dybe rende langs med egen bred. Da jeg var nået et godt stykke, fandt jeg et sted der passede på beskrivelsen og tog mit første kast. Det blev kastet opstrøms til modsatte bred og et par gange nåede jeg lige at køre på hjulet inden spinneren blev overfaldet. Laksen kæmpede rigtig godt med fine udløb både opstrøms og nedstrøms, så Rasmus blev kaldt til så han kunne hjælpe med landingen. Desværre tog det noget tid inden han hørte mine råb, så jeg blev nødt til selv at lande laksen. Det gik heldigvis fint og i første forsøg lykkedes det mig, at få den på land. Rasmus kom nu til og kunne skyde et par billeder af min første rigtige laks :) 74 cm og 3,25 kg var de præcise mål.
Fisken blev også målt af en kontrollør, da man jo ikke må hjemtage laks over 75 cm.
Efter den gode start var humøret helt oppe og ringe og troen på flere fisk til kvartetten var helt i top. Desværre blev det til dagens eneste fisk, selvom vi så flere laks der var oppe og plaske.
Knæk og bræk Kasper
|