Havørred Kysten på 0 kg. og 61 cm. fanget af Kasper Bjerre
Beretning
Efter en veloverstået og spændende temadag afholdt af Danmarks sportsfiskerforbund, kunne vi lige nå en tur efter havørred.
Det viste sig at være en god idé, for efter en times fiskeri blev flammen taget hårdt og brutalt af en god fjordørred. Den kæmpede rigtig godt med rigtig mange udløb og da de andre (Ibsen, Allan og Torben) ikke var i nærheden, måtte jeg selv lande den, hvilket var lettere sagt en gjort. Inde ved land var bunden plastret til af tang og store sten, så det var ikke muligt at kane den ind. Så i mangel på net måtte jeg forsøge at håndlande den. Efter tre forgæves forsøg med at tage den ved haleroden, besluttede jeg mig for at tage den omkring gællelågene, hvilket gav succes.
Oppe på land kunne jeg beundre min nye pr. på 61 cm yes sir! De andre blev hurtigt ringet op og Bjarke var ikke sen til at komme og skyde og nogle billeder.
Vi fortsatte fiskeriet og lige da det var ved at blive mørkt, fik jeg endnu en fisk. Denne gang en ørred på 49 cm, som kæmpede helt sindsygt (måske fordi den var kroget i siden :)). De andre havde også held med fiskeriet og da aftenen var omme, havde vi i alt fanget 15 ørreder med mine to som de største.
På vej hjem snakkede vi i bilen om, hvor god en weekend det kunne være, hvis jeg også lige fangede en laks på næste dags fisketur... beretning følger
Knæ og bræk Kasper
|