Havørred Åen på 2.4 kg. og 62 cm. fanget af Jonas Rasmussen
Beretning
Når nu der er fisk i åen jeg jeg er inde i en god stime mht. at fange dem, så er det jo med at udnytte det. Så igen i eftermiddag tog jeg en eftermiddagstur i det dejlige blæsevejr ved åen. Den ellers så trofaste mepps 3 long havde fået en hviledag, og i et lækkert hul lige bag et træ nappede det på den Mepps 4 med metalgrønt blad, som havde fået lov til at overtage tjansen. Linen var kommet en ekstra gang omkring bøjlen på hjulet i netop dette kast, og fisken huggede lige i samme øjeblik som jeg havde fået det viklet ud. Den gav en fin fight, hvor jeg ikke havde de store problemer med at holde det hele under kontrol, da den valgte at blive i det store hul hele tiden. Så efter lidt tovtrækkeri kunne jeg uden problemer lande en fin hanfisk i begyndende gydedragt. Den fik en over hatten og ryger til røgning i morgen, så nu bliver jeg vist snart nødt til at invitere familien på laks- og ørredmiddag inden længe... ;o)
Få kast efter havde jeg endnu en fisk som fulgte spinneren, men den ombestemte sig i sidste øjeblik.
K&B
|