© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Stizostedion lucioperca I



Sandart på 0 kg. og 60 cm. fanget af Daniel Lindvig

Beretning
Asger II lagde bund og ekspertise til et lille sandartsats. De første par timer, mens der endnu var megen sol, fik vi et par mindre røvere på de små dybdegående woblere. Udover woblerne blev der også rigget en enkelt stang til med små levende skaller.

Dagens første højdepunkt oprundede dog først, da det var blevet tid til at fortære Allans medbragte aftensmad. Uden at underdrive, så bar aftensmaden urimeligt meget præg, af at der var kommet kvindelist på hjemmebanen. Aftensmaden der i gamle dage bestod af to poser chips og dertilhørende cola fra tanken, var blevet skiftet ud af de fineste smurte madder, æg, servietter, salte og ristede løg i poser, en kande kaffe/fisker, vingummier og chokolade pakket fint ind… Lækkert!

Da solen endelig røg ned i en position, hvor vi troede lidt mere sandartnap, begyndte vi at savne lidt aktion. Det kunne en af mine stænger åbenbart fornemme, da den lavede et fint lille sørun ud af stangholderen og ned i dybet… Hvor vidt den havde ladet sig inspirere, af gode historier fra et par af mine øvrige stænger i fiskeskabet, skal jeg ikke kunne sige:P

Nåh men mens vi stod og beundrede min eventyrslystne søgående stang, så havde dagens første sandart kastet kærligheden på min lille agnskalle. Som i øvrigt blev fisket med en fin lille rød perle foran, som gulerod. Efter en hurtigt lille fight kunne vi lande en fin sandart på 65 cm. Super dejlig sommersandart at ligge ud med..

Derefter dørgede vi lidt rundt og da vi fiskede i en ’mindre’ sø, så var det ikke noget problem for mester Allan at støve min lille stang og shimano twinpower op fra sødybet…:) Lykken var gjort og den næste sandart skulle støves op.

Godt inde i skumringen var der på ny en sandart der forelskede sig i den rødperlede agnskalle. En fin 60 cm’s kom en tur op i båden og vende til et par billeder. Herefter var det for min part mindre aktion betonet resten af turen, men super hyggelig aften/nat på søen.

K&B

Daniel


12-8-2010