© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Pr. gedde



Gedde på 8.75 kg. og 101 cm. fanget af Bjarke Dehli

Beretning
Efter at have haft lidt rigeligt nulture på kysten i den sidste tid trængte jeg efterhånden til at komme ordentligt til nap. Jeg allierede mig med Bjerre og da jeg havde både bil og trailer med båd blev kursen kl meget tidligt sat mod et vand vestpå som Bjerre mente ville holde en god fisk. Dette skulle han heldigvis få ret i!

Vi startede i gråt trist regnvejr, men inden vi havde sat alle stængerne blev min ene skalle flæsket og bremsen hvinede. Jeg fik grebet stangen, modhug var ikke nødvendigt, og fighten var igang. Den var tung, vild og stærk, virkelig en fed oplevelse at fighte en fisk i danmark som både kan og vil tage noget ordentligt kabel. Først efter 6-8 minutter ser vi fisken første gang og den ser rigtig fin ud. 4. gang den er inde ved bådsiden kan Kasper sikkert håndlande den og vi måler fisken til 101 cm og 8,75 kg inden den sættes fri igen. Ny pr. og god start på dagen:-)

En halv time efter er den gal igen, denne gang med endnu en stærk fisk der måler 88 cm og vejer 5,35 kg.Faktisk har jeg de første 5 kontakter og først da vi skifter stænger så vi hver har en tæt på båden og en langt væk får Kasper kontakt med fisk. De næste 5-6 hug bliver ikke siddende, måske fordi det er mindre fisk, måske fordi vi er uskarpe?
Endelig bliver en fisk siddende og Kasper kan kort efter genudsætte en lille 3 kilos fisk. Vi er så småt på vej tilbage til bil og trailer da Kasper igen har hug. Tilslag og stangen krøller helt sammen. "Den er god den her" når han at stønne mens fisken trækker 10-15 meter udaf med en meget stram bremse, fedt! Også denne fisk fighter rigtig godt og har en flot sæk. Vi er begge sikre på en fisk omkring de magiske 10 kg og med 107 cm har den længden til det. Den mangler dog lidt bredde over ryggen og kan ligeledes vejes til 8,75 kg. Vi giver det lige en time mere men uden videre resultat, og da regnen og kulden presser på pakker vi sammen og triller tilbage mod Århus og et varmt bad.

3-3-2009
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Så ville det vel også være spild af god fisketid at tage hjem kl. 15?
Hvis ikke du havde fået klokkeværket i klemme, havde jeg spillet en starttid ud, der hed midt formiddag, og så havde det nok passet ganske godt. I øvrigt ringede du kun to gange, kl. 8:53 og 9:05, så hvordan ved du, at jeg ikke tog telefonen i to timer?
Slutteligt var min dør bevist ulåst, alt grej pakket, og jeg sov påklædt på sofaen i forventning om, at du ville hamre mig op og køre bilen og undertegnede til vandet som aftalt :D
Mig... aflyse en fisketur... sker ikke! Var bare møgstiv, og sov hen over telefonen. Der er vel en forskel!

Forstår naturligvis udmærket godt, at du ikke gad cykle ud til mig efter forløbet :D
- men Ribergaard/Madsens udlægning kan jeg ikke tage seriøst ;o)
4-3-2009 20:36:21
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
Ja,jeg har altid en lommegaf med mig på fisketur. Har faktisk gaffet havørreder helt ned til 37 cm med den så den er ret allround! Nej, tror squ såret skyldes at fletlinen lige har fået fat i et par skæl under den vilde fight, den blødte i hvert fald frisk blod i båden.

@Allan

Det kan vel ikke komme som en overraskelse at vi skulle tidligt afsted, alt andet er spild af god fisketid. Efter at have modtaget den 3. fuldemands-sms om at jeg skulle komme og hente dig på social club kl 6.33 ringede jeg lige før jeg ville cykle ud til dig. Havde pakket alt og var klar til tur! Men du tog den ikke de næste 2 timer og så blev en reservetur brygget sammen med Mads Nunn, hvis fiskemakker Kasper Rasmussen havde lavet det samme stunt som Allan:-)
4-3-2009 19:47:29
Simon Lundorff | chipsbanan@hotmail.com
har du lige taget den med gaffen midtskibs?! :)
4-3-2009 19:36:13
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
@Ribergaard/Madsen: Jeg aflyste ikke! Hele ugen havde jeg sagt til Dehli, at jeg skulle på druk lørdag, og vi skulle lidt sent afsted. Lørdag aften, kl. 19, ringer Dehli og siger at han har tabt nosserne og skal hente konen ved toget kl. 15 - Da jeg vågner kl. 11 søndag, er Bjarke allerede på vej på kysten. Desertør - Man kan sagtens fiske til kl. 18 på denne tid. (Aftalen var, at Dehli skulle cykle over kl. 9, og køre bilen fordi jeg var brandfuld - Men han kom aldrig - Hvad har han bildt jer to simple tosser ind?)

@Dehli: Tillykke med fiskene :D
4-3-2009 12:23:32
Martin Broch-Lips | martin_broch_lips@hotmail.com
Tillykke Bjarke!
Rigtig fin fisk! Ser frem til også at få fat i en af de store sømkasser - men det kræver selvfølgelig man prøver. Men det kommer... Tror jeg...

Stram line
Martin
3-3-2009 22:13:34
Jakob Madsen | ardsen@yahoo.dk
Teløk med gedden-grum!
Der er nok meget godt i vente til alle medlemmer, der skal ud i den nye båd.
Man aflyser da ikke en fisketur pga. tømmermænd! Man tager afsted stangstiv hvis man har en aftale om en fisketur... Havde forventet mig bedre af dig Allan. Troede ikke et par mohito for meget kunne slå sådan en gjæv sønderjyde ud.
3-3-2009 21:41:06
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
...og mon ikke Allan sidder tilbage med en lidt slap fornemmelse i stangen efter at have aflyst jomfruturen i søndags pga. tømmermænd... ;-D
3-3-2009 20:58:56
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Fine fisk! Super fangster på en rekognosceringstur, så det bliver spændende at se, hvad det nye vand ellers har at byde på det næste stykke tid...
Stort tillykke med den nye pr..
/Jonas
3-3-2009 20:57:50
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Tillykke med pr. fisken, det var sku en god tur, vi havde der! Det er ikke sidste gang, det vand får et besøg, måske vi så kan fange deres mor!
3-3-2009 19:59:32