Kæresteaften vs. tørfluetur - what to do...?!

Eftermiddagen startede med en ph.d.-reception, hvor jeg rendte ind i Fiskeministeren himself. Han fortalte om Mads' tur i åen, og om bækørreder på tørflue på den rigtige side af halvmeteren. Efter to nulture i træk med tørfluestangen, var det en lidt underlig mellemting af en eller anden form for selvisk bitterhed og glæde på Mads' vegne der meldte sig. Jeg ville jo også gerne selv! Aftenen var blevet lovet væk til kæresten, men danicafeberen havde sat sig, så jeg måtte ringe til hende og spørge om ikke hun ville tilbring en dejlig sommeraften i selskab med mig ude i den herlige danske natur. Heldigvis gik det efter planen og ved 19-tiden stod jeg ved vandet med 3'eren i hånden og en majflueimitation for enden af snøren. Det var et spørgsmål om halve minutter før en god fisk afslørede sig selv med et plask i overfladen da en danica blev inhaleret. Tre kast skulle der til før fisken tog den vellignende imitation, og på trods af grene i vandet og andre herligheder kom skønheden selv, prydet med store flotte røde prikker, op til et par hurtige billeder før den fik lov til at svømme tilbage til standpladsen. Godt nok var den hverken 52, 55 eller 57 cm lang, men de 43 underskønne cm fisken var fordelt på vakte sand glæde i et forsømt tørfluehjerte.