© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Ulketur



Suder på 1.16 kg. og 45 cm. fanget af Kasper Bjerre

Beretning
Så kom dagen hvor suderne i Sømosen skulle stå for skud. 4 mand stærk mødte vi op til en ren hyggetur med pølser, bacon og kartoffelmos og kanonvejr. Så det kunne ikke gå galt!

Efter en times fiskeri var der stadig ikke sket det store, så vi besluttede os for at lave det medbragte mad på trangiaerne. Lugten af bacon og pølser satte åbenbart gang i spiselysten hos suderne, for imens jeg var ved at indtage maden, var der run på min ene bundstang. Hurtig tilslag og efter en intens fight kunne Kasper lande turens første suder på 41 cm. Så var vi gang og troen på foretagnet steg lige en tak hos alle.

Bjarke ville dog ikke stå tilbage for denne fisk, så den næste times tid fik han lige tre suder med en rigtig rund en toppen med 44 cm. Alle blev fanget på orm.

Så gik der lidt stilstand i det inden Kasper pludselig råbte, at der var run på min ene stang, så jeg fik taget benene på nakken og nåede heldigvis at få givet tilslag til fisken. Den kviterede med en udmærket fight, som desværre endte bræt, da denne søgte skjul i nogle siv. I et forsøg på at presse fisken væk derfra røg krogholdet :(.

Bjarke var dog ikke færdig med at fange fisk endnu, og fik to mere af slagsen, en på 47 cm og en på 40 cm. Den sidste troede vi var meget større, da den kæmpede helt vildt og gik meget tungt. Det viste sig dog, at den var kroget i brystfinnen :(.

Inden lukketid fik jeg endeligt et run igen på min bundstang og denne gang kunne en fin bronzefarvet suder på 45 cm og 1,16 kg posere som fotomodel.

Dette blev også turens sidste fisk, så alt i alt blev det til 7 suder, som desværre kun var fordelt på to mand. Så Torben og Kasper må tage revanche i Gammelmosen en anden dag.
Tak for en god tur drenge!

Knæk og bræk

Kasper


2-6-2010
Martin Broch-Lips | martin_broch_lips@hotmail.com
Tillykke med fisken og den gode Ulketur!
Det lyder til at have været hyggeligt!

2-6-2010 12:38:59
Tommy Norin Andersen | tommynorinandersen@hotmail.com
Nap nap - fine fine fisk. Lyder som en god tur!
2-6-2010 11:01:35