Aborre på 1,4 kg. og 48 cm. fanget af Malthe Wisler Johansen
Beretning
Var taget ud i flyderingen efter aborrer for at teste et nyt vand.
Efter 3 timer uden helt var det tydeligt, at fiskene stod og trykkede sig mod bunden. Til sidst fandt jeg dog lidt fisk og byttefisk på loddet. Fik en enkelt på jig, men det var først, da jeg begyndte at dørge med wobler, at der kom gang i den. Her fik jeg først en gedde og derefter aborrer på mellem 33 og 37. Pludselig kom der et godt hug, hvor tyngden sagde gedde, men hovedruskene sagde aborre. Efter en lækker fight kunne jeg nette en ny PR på hele 48 cm og 1,4 kg.
Super dag, hvor der virkelig blev roet igennem i flyderingen. Træning og fiskeri på samme tid - whats not to like.
|