Skalle på 1,65 kg. og 46 cm. fanget af Rasmus Sonne
Beretning
Blev inviteret til en sø, hvor min kammerat havde landet nogle imponerende store suder, hvilket jeg ikke kunne takke nej til. Jeg fik fortalt, at søen samtidigt havde en bestand af store rudskaller, som samtidigt også vakte min opmærksomhed. Ved ankomst så vi mange mindre skaller, som vi vidste ville blive et problem under suderfiskeriet, derfor ventede vi med at lægge stængerne på spotsene inden aftentid. I mellemtiden forsøgte jeg mig med drivflåd og maddiker, hvilket ikke havde andet held end små skaller, som tog agnen med det samme. Da solen endelig var ved at sætte sig, lagde vi stængerne ud, og herefter kunne jeg med kun korte intervaller uden aktivitet, hive den ene store rudskalle ind efter den anden. Det blev ikke til nogle suder, selvom vi efterfølgende prøvede nyt spot. Alligevel var jeg mere end tilfreds, både for fiskene og turen ved en ny spændende sø.
|