© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Måske sidste bækker for i år



Bækørred på 0 kg. og 40 cm. fanget af Rasmus Sonne

Beretning
Med en kort dag i kalenderen, satte min kammerat, Mads, og jeg hinanden i stævne til en, måske, sidste bækørredtur for i år. Vejret var ganske fint, trods korte indtog af støvregn. Inden vi kørte afsted mod vandet, valgte vi lige at gøre hold ved et svampespot, som vi før har fundet Karl-Johan ved, og der skulle ikke gå længe, før jeg nærmest var ved at jogge i en lille karl, som stod godt gemt nede i mosset. Hurtigt blev én til tre, og vi kunne tilfredse vende tilbage til bilen med aftensmaden sikret, og køre afsted mod udvalgte åstræk. Fiskene var hugvillige, men de store fisk lod sig vendte. Heldigvis kunne jeg efter nogen tid lande en flot, mindre bækørred på 40cm. Ikke den store vi håbede på, men jeg var uden tvivl fint tilfreds. Resten af turen bød på flere mindre bækørreder, som nappede til metallet. Afslutningsvis formåede jeg at misse en rigtig flot bækørred, som var ude to gange fra sit skjul, og markere til spinneren. Uden held for denne gang. Med lidt vådt hår og fugtigt tøj kunne vi vende hjem, og diskutere nye åer og strækninger, som skal besøges til næste sæson, med en enighed om at vi i hvertfald skulle nå mere end de to sølle ture, det er blevet til i år.

30-9-2022
Kristian Søby Nielsen | soebyfly@gmail.com
Den har nu alle dage også været min yndlings spinner 💪🏻
2-10-2022 8:19:15
Rasmus Sonne | rasmus.sonne@yahoo.dk
Nej, bruger aldrig havefluen til bækørrederne, men derimod en gammel mepps 3 i kobber med røde prikker du
1-10-2022 21:03:36
Kristian Søby Nielsen | soebyfly@gmail.com
Lækkert, var det på havefluen?
1-10-2022 18:34:18