© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Skumbillefisk



Havørred Åen på 0 kg. og 60 cm. fanget af Jonas Rasmussen

Beretning
Der er overordentligt stille på hjemmesiden for tiden...

Så I håbet om at starte en ny bølge af tilmeldinger, får I her et par fisk fra en aftentur til åen for en lille måneds tid siden.

Jeg havde mulighed for en kort tur efter ungerne var lagt i seng. Åen var lav og strømmen var langsom, så troen på foretagenet var ikke stor, da jeg startede lidt før skumringstid. Da mørket faldt på lykkedes det alligevel at rejse to fisk til skumbillen.

Den første huggede efter skumbillen tre gange før den til sidst fik fat, så adrenalinniveauet var helt i top. Fisken kvitterede med høje spring og gode udløb inden den gled i nettet og blev målt til 57 cm.

Den anden fisk tog skumbillen i et stort plask i et af aftenens sidste kast, da mørket lå tungt over åen. Den gik tungt og gav gode udløb, men holdt sig dog nede i vandet, så jeg troede en stund, at det var en noget større fisk. Efter et længere tovtrækkeri kunne jeg til sidst nette og måle fisken til 60 cm.

Begge fisk var let farvede og blev sendt tilbage for at genoptage deres tur mod gydebankerne.

15-9-2022
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Jo tak, jeg var såmænd også fint tilfreds denne aften. :)
Jeg har faktisk haft en rigtig fin snitstørrelse på skum-fiskene i dette vandløb. Spinneren giver væsentligt flere fisk i 40-45 cm størrelsen, men skumfluerne har klart givet flest 50+ fisk.
6-10-2022 8:47:38
Rasmus Sonne | rasmus.sonne@yahoo.dk
Ikke helt skidt at have en 57cms og 60cms oppe og nappe i skummet. Godt fisket :)
30-9-2022 22:08:21