Snu ørreder

Min kammerat og jeg havde sat os i stævne til en god omgang kystørred. Vi havde dog pga. vejret valgt at fokusere på henholdsvis morgen- og aftenfiskeriet.
Vi ankom ved vores udsete morgenplads før solens frembrud. Stille og roligt fik vi også bevæget os ned til revet, og kunne påbegynde vores fiskeri. Vi kunne allerede indenfor få kast bekræfte overfor hinanden, at der var fint med fisk på pladsen. Min kammerat havde ret hurtigt allerede fat i et par stykker, men de holdte aldrig krogholdet. Jeg derimod kunne efter mange agnskift og teknikændringer forstå, at det åbenbart ikke skulle være lige let for mig i dag. Jeg havde, udover en flok følgere på tre små ørreder, intet mærket. Da solens brød frem, døde fiskeriet og vi vendte snuderne hjem.

Senere på aftenen kørte vi atter mod præcis samme kryststrækning. Denne gang viste de sig ikke som om morgenen, men de var modsat nemmere til hug. En kort hugperiode inden solnedgang, resulterede i to fine ørter til mig. Men som solen forsvandt, flokkedes kystfiskere til og fiskeriet døde helt ud.