© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Torden, regnskyl, varme øl og ørt i kanalen



Havørred Åen på 3,575 kg. og 70 cm. fanget af Rasmus Sonne

Beretning
Jonas spurgte, om jeg ville med i bilen og drøne en tur i åen. Jonas var overbevist i telefonen om, at de forrige døgns våde vejr ville sætte gang i fiskeriet. Skeptisk var jeg dog, da jeg dagen forinden var hjemvendt fra en tur i syden, og slet ikke havde observeret det våde vejr herhjemme i DK. Vi kørte eftermiddagen afsted, og bevæbnet med metal og en god slagplan rykkede vi til åens første udvalgte stræk. Der gik heller ikke mere end to kast før, jeg havde en fin blankfisk med helt inde idet spinneren blev løftet fra vandet. Vi blev hurtigt enige om, at dagen nok skulle blive indbringende. Der skulle heller ikke gå længere end et sving mere, og jeg kunne råbe efter Jonas, at han skulle komme tilbage med nettet. En fin lille havørred havde bidt i metallet. Et hurtigt gok i nødden med en pind og aftensmaden var i hus. To sving længere henne var det nu Jonas, som kunne kane en fin havørred ind over netkanten. Lækkert, nu havde vi begge fået fisk. Mange kast blev taget, og vi valgte at rykke plads. Der var allerede begyndt at komme biler ved åen, så vi rykkede til et stræk, som jeg har fisket meget før i tiden. Lidt ufremkommeligt, men det gør jo som oftest, at man kan få lov til at gå mere for sig selv. Efter nogen tid, var der bud igen. Denne gang kunne jeg med det samme se, at det var en bedre fisk, og Jonas var igen galant med nettet. Et par hurtige billeder, og jeg kunne herefter sætte denne fine havørred ud igen.

Som eftermiddag blev til aften kom der flere ved åen, og fiskene lod sig gemme på sig. Vi kunne dog køre hjem, glade og med nye planer for den næste tur.

28-7-2022
Rasmus Sonne | rasmus.sonne@yahoo.dk
Tak Thomas. Jeg må have lært et eller andet fra en gammel å-havørredfilm af Niels Vestergaard 🤩
31-7-2022 20:12:44
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
Sikke en fin fisk. Stor og flot. Godt gået
30-7-2022 17:42:02
Malthe Wisler Johansen | malthewisler@gmail.com
Lækker lækker fisk Sonne.
29-7-2022 15:35:14
Rasmus Sonne | rasmus.sonne@yahoo.dk
Ja, det var rigtig fint.

Øv, meeeen mon ikke det kommer nu her
29-7-2022 12:07:53
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Lækkert at I kunne finde fiskene i åen! Mine forsøg har indtil videre været resultatløse...
29-7-2022 9:42:18