Havørred Åen på 5 kg. og 74 cm. fanget af Tue Petersen
Beretning
Jeg har med god guidning fra vores alle sammens Laksehvisker taget mere og mere fat på å-fiskeriet. Det har resulteret i, at jeg for 2. år har meldt mig ind i en forening med godt fiskevand. Sidste år var det Karup Å, hvor min flidspræmie allersidst på sæsonen blev en havørred på 45 cm. I år har jeg vendt opmærksomheden mod sydligere vandløb.
Det gav pote i dag, da jeg fangede denne skønhed på en orange Mepps spinner i 15 gram. Vandet var helt klar og åen relativt lavvandet, så jeg så både spinner og fisk før og i selve hugget - en fuldstændig sindssyg oplevelse. Det er så fucking intenst, at det hele foregår så tæt på en hele tiden - lige fra kast til landing. Efter lidt tovtrækkeri med fisken måtte den give op, og jeg kunne lande den i mit alt for lille fangstnet. Desværre fik jeg ingen gode billeder af mig og fisken, da der ikke var en sjæl omkring mig, da jeg fangede den.
Jeg skylder Mosgaard en stor tak for at have introduceret mig grundigt til å-fiskeriet - det er noget som jeg kommer til at blive ved med. Også selvom jeg får sådan en underlig latent dårlig samvittighed ved at slå så prægtig en skabning ihjel.
Kyzz & bræk til jer alle <3 Tue
|