Gedde på 8,9 kg. og 114 cm. fanget af Rasmus Wrang Andresen
Beretning
Dag to (lørdag)
Jeg har haft en del deadbait turer efter gedder, men desværre ikke med det helt store held ift. de store gedder. Jeg fik lagt lidt instagram videoer op, hvor jeg var på deadbait tur. Det betød, at en kammerat skrev om vi ikke snart skulle finde en weekend og fiske sammen! Det var jeg selvfølgelig maks klar på, er jo altid klar på en ekstra fisketur. Men vi fik fundet en weekend hvor vi begge kunne og lige inden fredningen. Men weekenden kom og afsted det gik. Jeg blev lovet, at jeg nok skulle slå min PR i løbet af weekenden. Den var på 103 cm. Jeg var lidt skeptisk men også meget spændt.
Tidlig lørdag morgen tog vi afsted mod søen igen. Vejret var lidt blæsende og det var tæt på 0 grader, forholdende var meget svære. Vi holdt ud i små 4 timer med en enkelt gedde på omkring 80 centimeter, hvorefter vi tog hjem for at få varmen igen. Efter et par gode timer i varmen derhjemme var vi igen klar til at komme afsted ud til søen. Vi mærkede intet i de efterfølgende 3 timer, men ½ time enden det blev mørkt kom der et bip. Eller dette var faktisk ikke rigtigt, for bidemelderen var gået død for strøm, så bidemelderen blev min kammerat. Han råber lige pludselig, at han kan høre et hjul køre afsted. Det var så mit/min hjul/stang. I fuldt firspring kom jeg hen til stangen og der var fisk på. En meget bøvlet fight grundet sivene betød, at vi skulle ud og ”hente” fisken ind. Efter lidt kaos lykkes det at få fisken sikkert på land og op kom en KÆMPE gedde igen på land! Den var meget slank, men ekstrem lang, hele 114 cm. Endnu et monster!!! Gedden havde svømmet ind i de andre liner og et kludder stod vi over for, og på mystisk vis knækkede stangøjet, så det var lidt op ad bakke. Herefter blev der pakket ned og hjem det gik. Søndag skete der ikke så meget, da det stormede helt vildt meget, så søen var umulig at fiske i med deadbait, eller vi konkluderede at det var umuligt. Vi fiskede man blink i stedet for, dette resulterede i en enkelt lille gedde på omkring 60 cm. Alt i alt en konge tur efter gedder, og det må siges, at være den vildeste deadbait oplevelse for mit vedkommende! Er så taknemlig at få lov til at have fået denne oplevelse.
|