Sandart på 6,55 kg. og 91 cm. fanget af Lars Sandgaard
Beretning
2020 har for mig ikke været det bedste fiskeår. Det har været præget af mange nulture og aflysninger grundet vores dårlige ven Corona. Men i 12. måned kom der endelig en fantastisk fisk og ny pr. til mig. Malthe og jeg havde lånt en lille båd i en lokal sø hvor vi ville forsøge at fange et par sandart og gedder. Efter at have dørget en del rundt, var der bud på Malthes stang, og op kom en fin sandart, så vidste vi, de var der og spændingen steg. Et par mindre gedder senere gik Malthes stang igen og denne gang var der noget stort og tungt for enden. Den vil jeg dog lade ham selv berette om. Efter den helt store fisk i båden, kunne det næsten ikke blive vildere, men så gik min stang og en ordentlig krabat af en Sandart viste sig. Fisken kom hurtigt og sikkert i nettet, op til fotografering og så ud igen. Helt fantastisk at slutte 2020 af med sådan en ny pr. på 91,5cm
Godt Nytår og knæk og bræk.
|