© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Laks på ulketur



Laks på 0 kg. og 64 cm. fanget af Kasper Bjerre

Beretning
Efter længere tids overvejelser om hvor ulketuren skulle gå hen, blev Gudenåen valgt som destination til noget geddefiskeri. Vi valgte at købe dagkort til zone 4 og 5, hvilket gjorde det lidt dyrere, men også med mulighed for laks.

Ved vandet kunne vi se, at floden var ca. 1 meter over normalen, så i mangel på synkeline til fluekæppen blev spinnestangen rigget til med en mepps 5 i håbet om både gedder og laks.

Vi startede med at affiske et stykke som umiddelbart mest lignede laksevand. Så da jeg ligepludselig fik hug tænkte jeg straks laks, men hurtigt kunne jeg konstatere at en gedde på 60-65 cm havde taget spinneren.

I jagten på noget mere langsomt strømende vand valgte vi nu at søge længere nedstrøms, og efter lidt tid kom vi til et stræk som så lovende ud. Spinneren blev kastet til modsatte bred nogle gange uden held, men i 10 kast ca. blev spinneren taget på vej ind mod egen bred. Jeg kunne hurtigt se, at dette ikke var en gedde men derimod en laks, så Jonas og Mikkel blev kaldt til, så de kunne være behjælpelige med landingen. Efter lidt tid var den blevet træt, og Jonas kunne håndlande denne fine falderlaks. Selvom den tydeligvis havde været oppe og gyde, var jeg nu stadig glad for min første laks og synes da ikke i skulle snydes for billedet :). Efter en hurtig måling til 93 cm blev den udsat, så den kunne komme ud og få noget sul på kroppen.

Nu var dagen egentlig reddet for mit vedkommende, men vi skulle da alligevel prøve et stræk mere, så derfor blev bilen parkeret et nyt sted, og et kort stræk blev fisket af inden vi skulle hjemad.

Efter ganske kort tids fiskeri var der igen bud efter spinneren, men uden fast kontakt. Derfor kastede jeg nøjagtig samme sted hen igen, og denne gang var der fast kontakt. Endnu en laks havde taget spinneren og efter lidt tovtrækkeri kom denne laks på 64 cm til syne. Det var sku lidt for vildt to laks på en dag! Efter en kort fotosession blev denne uskadt sat tilbage i dens rette element. Jonas og Mikkel gik på modsatte side af floden, så billederne måtte tages fra lidt afstand, som i kan se.

Efter denne fisk fik Jonas en mindre gedde inden turen gik hjem over.

P.s turens fisk blev efter samråd med Jonas og Mikkel min laks på 93 cm.

Knæk og bræk

Kasper

20-3-2010