© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Laks på ulketur



Laks på 0 kg. og 93 cm. fanget af Kasper Bjerre

Beretning
Efter længere tids overvejelser om hvor ulketuren skulle gå hen, blev Gudenåen valgt som destination til noget geddefiskeri. Vi valgte at købe dagkort til zone 4 og 5, hvilket gjorde det lidt dyrere, men også med mulighed for laks.

Ved vandet kunne vi se, at floden var ca. 1 meter over normalen, så i mangel på synkeline til fluekæppen blev spinnestangen rigget til med en mepps 5 i håbet om både gedder og laks.

Vi startede med at affiske et stykke som umiddelbart mest lignede laksevand. Så da jeg ligepludselig fik hug tænkte jeg straks laks, men hurtigt kunne jeg konstatere at en gedde på 60-65 cm havde taget spinneren.

I jagten på noget mere langsomt strømende vand valgte vi nu at søge længere nedstrøms, og efter lidt tid kom vi til et stræk som så lovende ud. Spinneren blev kastet til modsatte bred nogle gange uden held, men i 10 kast ca. blev spinneren taget på vej ind mod egen bred. Jeg kunne hurtigt se, at dette ikke var en gedde men derimod en laks, så Jonas og Mikkel blev kaldt til, så de kunne være behjælpelige med landingen. Efter lidt tid var den blevet træt, og Jonas kunne håndlande denne fine falderlaks. Selvom den tydeligvis havde været oppe og gyde, var jeg nu stadig glad for min første laks og synes da ikke i skulle snydes for billedet :). Efter en hurtig måling til 93 cm blev den udsat, så den kunne komme ud og få noget sul på kroppen.

Nu var dagen egentlig reddet for mit vedkommende, men vi skulle da alligevel prøve et stræk mere, så derfor blev bilen parkeret et nyt sted, og et kort stræk blev fisket af inden vi skulle hjemad.

Efter ganske kort tids fiskeri var der igen bud efter spinneren, men uden fast kontakt. Derfor kastede jeg nøjagtig samme sted hen igen, og denne gang var der fast kontakt. Endnu en laks havde taget spinneren og efter lidt tovtrækkeri kom denne laks på 64 cm til syne. Det var sku lidt for vildt to laks på en dag! Efter en kort fotosession blev denne uskadt sat tilbage i dens rette element. Jonas og Mikkel gik på modsatte side af floden, så billederne måtte tages fra lidt afstand, som i kan se.

Efter denne fisk fik Jonas en mindre gedde inden turen gik hjem over.

P.s turens fisk blev efter samråd med Jonas og Mikkel min laks på 93 cm.

Knæk og bræk

Kasper

20-3-2010
Daniel Lindvig | deinerl@sol.dk
Hejsa!

Kan se jeg falder lidt sent ind i diskussion – i øvrigt en fin en af slagsen. Men kan ikke lade være med lige, at give min mening til kende:)Især når det nu handler om de kære laks:)

Jeg må indrømme, at jeg undrede mig en del over, at du har valgt at melde dem til konkurrencen. Da vi normalt har helt samme syn på nedfaldsfisk i konkurrencen. Men short story: så er jeg helt enig i hvad Simon skriver længere nede.
However, hvis jeg skulle(/kunne) se helt nøgternt på det, så er Moesgaard & Mikkels udlægning af diskussionen nok også fornuftige.

@ Kasper SS. Tillykke med din fangst og oplevelsen. Ærgeligt med billedet..

@ Kasper B: Tillykke med første pladsen, selvom der nok også følger lidt velment røg med herfra;)

K&B til jer alle sammen.

Og lad os så se nogle opgangs laks snart (Go Thomas & Jakob) – god premiere:P –> suk..
25-3-2010 5:23:25
Kasper Stengaard Sørensen | ks_connection@hotmail.com
Som en kort bemærkning vil jeg lige sige, at jeg ikke tilmelder min falder laks til konkurrencen. Jeg må tilslutte mig ønsket om at være medlem i en forening, der ikke har faldere på forsiden, og som rekord fisk. Yderligere at blanke fisk så ikke vil få de point de fortjener. Mit billede af fisken er i øvrigt også af meget lav kvalitet, så det vil jeg spare jer for. :)
24-3-2010 9:07:21
Jakob Madsen | jakob@justonemorecast.dk
Super fin diskussion!
Selvfølgelig står det folk frit for at tilmelde fallere... Men der ER bestemt en uskreven regel. For 3 og 4 år siden var havørredlisten præget af fallere og næsten lige så store fine blankfisk stod længere nede på listen. Efter vi diskuterede det på forum har vi ikke set fallere på listen de sidste to år.
Selvfølgelig er det stort at fangen en dansk laks og stort tillykke med fiskene.
Vi diskutere tit hvilket "brand" foreningen skal have og alle de flotte fangster vi har liggende på vores side kan vi kun være stolte af! Hvis man går ind under klubrekorder som jeg ved at mange går meget op i, er det jo håbløst at to fallere ligger over en blanklaks...
Der bliver kranet laks i gudenåen og flere af de lokale, der gider at gå lidt for det, fanger op til 15 om dagen!!!!!!!!!!!!

P.S. de 11 fallere fra kurset var før middag efter middag blev der fanget mindst lige så mange og kun lidt under halvdelen var altså laks...
Så svært NEJ det er det altså ikke
23-3-2010 9:21:21
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Det er som Simon skriver ganske muligt at oprette en fangstrapport på siden unde at fangsten bliver tilmeldt vores konkurrence. Det gøres ved at vælge "Opret indlæg" i menuen til venstre og derefter vælge "Artikler" som kategori. Jeg vil foreslå, at kategorien Nyheder bliver reserveret til referater fra ulkearrangementer.
Når en artikel oprettes bliver der ikke som ved en fangstrapport uploaded et billede. I stedet skal billedet uploades i et andet program (f.eks. picasa fra Google eller et af de mange andre online fotoalbums). Når det ligger der kan det indsættes i teksten på lige fod med link og ekstra billeder i forum og kommentarer.

@ Kasper S: Tillykke med din fangst! Jeg har stadig min første danske laks til gode, og en fisk på 80 cm er lidt af en fangst uanset standen... Og som Allan skriver synes jeg da også klart at vi skal se et billede af din fisk, hvis du har et godt et liggende! Så er det op til dig selv om den skal tilmeldes konkurrencen...

Det skal ligeledes nævnes, at jeg som undtagelse har mulighed for at inaktivere fangstrapporter. Det er ment til situationer hvor der f.eks. ved et uheld bliver oprettet to rapporter for samme fisk.
22-3-2010 20:18:10
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
@Kasper SS:
Tillykke herfra, og kom frem med den!
- Den koster vel Bjerre 2 point, og som der er lagt fra land i denne kategori, så skal de sgu pilles fra ham! ;o)

Erklære mig derudover helt enig med Mosgaards og Mikkels indlæg, og ser stille frem til at give Bjerre godt med røg på næste fisketur - Når en yderst rutineret fisker med gentagne topplaceringer går efter point på den måde, så ved han nok godt, at der følger lidt røg med ;o)

Tillykke med fiskene Bjerre!

Mvh Allan
22-3-2010 17:59:09
Simon Lundorff | chipsbanan@hotmail.com
Hej Kasper,
Tillykke med fisken!!
Man kan fint vise en fisk på lommeulken.dk uden at melde den til konkurrencen. Men hvad du end beslutter skal du ikke høre for noget. Det er jo op til en selv hvad man gør, og diskussionen hér netop et udtryk for hvor forskellige holdninger folk har om dette emne :)

VH,
Simon
22-3-2010 16:51:08
Kasper Stengaard Sørensen | ks_connection@hotmail.com
Hej drenge
Jeg var på Madsens lakse kursus, hvor jeg fangede en falder laks på 80 cm, hvis fangst rapport jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal håndtere. Det var fedt med lidt flex, det er min første laks, og det var en fed oplevelse. Jeg vidste ikke engang det var en laks førend Madsen fortalte det - så nybegynder er jeg. :)
Jeg var fint klar over at den ikke kunne tilmeldes konkurrencen. Eller det troede jeg ihvert fald. Som det jo er påpeget flere gange i tråden her, og som der ikke er noget forbud mod i reglerne, er det helt ok at tilmelde en falder. Så jeg får da helt lyst til at tilmelde den bare for at vise den.
Det betyder meget for en nybegynder som jeg, at fange en laks -falder eller ej. Jeg har jo ikke fanget så mange fisk, så den vil jeg jo gerne berette om.
At der så er nogen, der ikke synes, at det er noget særligt det er helt fint, men det var fedt for mig.
Tillykke med fisken Pæren! :)

Kasper Sørensen.
22-3-2010 16:05:32
Simon Lundorff | chipsbanan@hotmail.com
en god og ikke mindst vigtig diskussion...! :)

Problemet med at du melder en falder til er jo, at hvis der senere på sæsonen er en dygtig fisker der fanger blanklaks i DK, så vil disse aldrig få de point de er berretiget til, fordi der er lange faldere på listen. Jeg vil være så bramfri og sige, at jeg 100 gange hellere vil fange en blanklaks i DK på 60 cm end en stor falder. men det er selvfølgelig bare min holdning.
Du skriver, at folk også melder falder havørreder til. Det mener jeg i hvert fald ikke at have set i de 2 år jeg har været medlem.
Det er uden tvivl en mægtig fisk du har fanget Pæren, og jeg forstår at du er glad for at have fanget laks. Det ændrer dog stadig ikke på, at det er nedfaldsfisk, i dårlig kondition, og i de fleste fiskekonkurrencer jeg kender til ville den ikke blive godkendt.
22-3-2010 11:47:24
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Hej Mads

Vil da lige sige, at jeg bestemt ikke tager det personligt. Fint nok med noget diskussion :)
22-3-2010 11:08:56
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Jeg synes stadig, at det må være vigtigere, at der sker noget i konkurrencen...Det er jo derfor vi har lavet hjemmesiden. Lige med hensyn til laks så mener jeg ikke at mine tilmeldte fisk vil presse nogle flottere fisk ud, da der ikke bliver fanget særlig mange laks af lommeulkemedlemmer og derfor ikke fylder listen ud. Dette er endnu en af grundene til at jeg differentierer mellem laks og havørred.

Det er jo heller ikke fordi, at jeg tager på rov efter nedfaldsfisk udelukkende for at skaffe point til konkurrencen. Fiskene blev fanget under en geddetur...

Igen vil jeg også lige pointere, at nedfaldsfisk er blevet meldt til konkurrencen tidligere år, så det er altså ikke alle der har det lige som Madsen, som du refererer til... Hvilket denne debat også bærer præg af. De andre år hvor faldere blev meldt til, husker jeg ikke en sådan debat, måske vi skulle tage det op til generalen, for hvis folk er så utilfredse, mener jeg i overensstemmelse med Thomas, at de må gøre noget ved det og få ændret reglerne. Det er ikke alle der opfatter det som en uskreven regel Simon.

/Kasper
22-3-2010 10:41:58
Mads Nunn | mads.nunn@gmail.com
Hej Jonas

Er bestemt enig med dig i at vi skal have noget aktivitet på siden, og Kaspers fisk skal da bestemt vises frem! Men på den anden side, så synes jeg heller ikke det ville være fedt hvis forsiden var plastret til i faldere (overdrivelse fremmer forståelsen :-)), hvilket i værste tilfælde kunne føre til at folk vil få en forkert opfattelse af foreningen.

Mads

PS. Nu håber jeg ikke du tager dette personligt Kasper? Diskussionen vil være kommet, lige meget hvem der havde tilmeldt de fisk.
22-3-2010 10:33:21
Simon Lundorff | chipsbanan@hotmail.com
Det er jo en lidt svær diskussion...

Synes bestemt det må være en speciel følelse, at fange og posere med så stor en fedtfinnefisk, og tillykke med det Pæren! Fedt at se velkomponerede billeder med en glad fanger.

Når det kommer til konkurrencen, så har du jo ikke gjort noget forkert i forhold til reglerne. Dog synes jeg altid det har været en uskreven regel at ikke melde falderørreder til i konkurrencen, og her ser jeg altså heller ingen forskel mellem ørred og laks. Der bliver hvert år fanget falderørreder omking de 70 cm af lommeulkemedlemmer, men disse bliver pænt holdt uden for konkurrencen. Senest madsens fisk på 65cm fra januar...
Hvis alle meldte alle faldere til, så ville dette jo presse flotte fangster ud af listen, og så synes jeg egentlig at konkurrencen er lidt ligegyldig.

Det er fint at gå op i konkurrencen, men da ikke for enhver pris...
22-3-2010 9:40:07
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Fedt at vi i vores forening kan kan køre en sådan debat uden at der kommer usaglige svinerier på bordet!

Som der også bliver skrevet er der ingenting i reglerne om standen på de fisk der bliver timeldt, så det er selvfølgelig fuldstændigt op til den enkelte fanger hvilke fisk der bliver meldt til vores konkurrence. Jeg synes det vigtigste er at vi får noget aktivitet på hjemmesiden og får vist hinanden og andre, at der rent faktisk bliver fanget fisk i foreningen.

At fiskene så bliver fanget på en ulketur og høster en frygtelig masse point lægger jo bare ekstra pres på os andre. Målet for vi andre må være at få slået dem begge af lakse-listen inden året er omme... ;o)
Og målet for Kasper må jo så være at høste point nok i andre kategorier til at vi ikke kan bruge laksene som undskyldning når han scorer førstepladsen til december... ;o)

Jeg ville bestemt også selv have været i syv sind om fiskene skulle tilmeldes hvis de var faldet for min pike-streamer i stedet for Pærens Mepps... Trods alt ikke hver dag man fanger en 93 cm laks i DK!

K&B
/Jonas
21-3-2010 21:02:58
Mads Nunn | mads.nunn@gmail.com
Som Bjarke også skriver, så har du overhovedet ikke gjort noget forkert i forhold til konkurrencens regler, jeg luftede skam bare min egen holdning omkring falder fisk (gedde såvel som laks og havørred) i forhold til konkurrencen.

Mads
21-3-2010 19:41:56
Mikkel Schacksen | schacksen1@hotmail.com
Hej alle og tak for rosen om det gode billede :) Som ny her i lommeulken er det spændende at følge med i sådan en diskusion her, om hvorvidt en falder skal tilmeldes konkurrencen eller ej. Min egen holdning til sagen er dog, er fanger glad for sin fangst og synes den er værd at skulle tilføje konkurrencen er fisken velkommen på listen.

Mikkel Schacksen
21-3-2010 18:53:58
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
Fin fisk. Det er et rigtig godt billede.
Vi har snakket i krogene om, om faldere skulle udelukkes fra konkurrencen mange gange men siden ingen har bragt det op på generalen så ser jeg absolut intet problem i at fisken er tilmeldt. Hvis man er utilfreds kan man jo tage det op til december.
Jeg ser formålet med konkurrencen at se hvad folk har fanget og derfor er det fint at den er tilmeldt.
21-3-2010 18:00:00
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Jo tak i lige måde :)
21-3-2010 16:47:56
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
Ok. Min pointe er egentlig heller ikke om en fisk er nem at fange eller ej, men om den er attraktiv at fange eller ej. En nedfaldsfisk er i mine øje ikke attraktiv at fange, nem eller ej, og dermed ikke interessant at tilmelde en konkurrence. Dine fisk fortæller dog en historie om en fisketur og dermed synes jeg bestemt at et billede på hjemmesiden er berettiget.

Fortsat god søndag ;-)
21-3-2010 16:21:03
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Ja kan godt høre, at vi nok ikke bliver enige i denne sag, men jeg vil da godt lige pointere, at i min verden er det ikke lige let at fange en nedfalds havørred og nedfalds laks. På Jakobs åkursus blev der fanget ca. 9 falderhavørreder og 2 falderlaks fordelt på 19 kursister, ergo er det da noget lettere at fange havørreder end laks, der er trods alt også flere af dem. Hvis det var så let at fange falderlaks som du antyder, så er det da mærkeligt, at vi i lommeulkeregi ikke har fanget særlig mange af dem.

/Kasper
21-3-2010 15:42:30
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
Hej Kasper

Du har absolut ikke gjort noget galt i denne sammenhæng. Du har fulgt reglerne og meldt en fisk til, selvom den er i en dårlig forfatning. Andre havde ikke meldt den til da den sportsligt og spisemæssigt ikke har den store værdi at byde på og derfor betragtes som uhensigtsmæssig bifangst. Det er selvfølgelig op til den enkelte hvad de melder til og andre med samme holdning til nedfaldsfisk som dig har tidligere meldt sådanne fisk til konkurrencen. At Mads, jeg og andre trækker lidt på smilebåndet ad dette kan ikke undgås, men så længe du er glad og stolt over dine fisk kan du jo bare smile lidt ad os ;-)

Kan dog på ingen måde følge dig i din differentiering mellem havørred og laks. Pt er det overordentligt nemt at tage i åen og hive en nedfaldsfisk, også en laks. Se bare på Jakobs åkursus eller vinterens bifangster under geddefiskeri i Gudenåen.

Knæk & Bræk

/Bjarke
21-3-2010 14:50:43
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Falder gedder er også blevet meldt til tidligere, hvad er forskellen?
21-3-2010 13:12:54
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Falder havørreder er også blevet tilmeldt tidligere, hvis det er at vi ikke skal tilmelde dem, burde det fremgå af reglerne for konkurrencen. Som det ser ud nu, er det jo op til folk selv, om man vil melde dem til eller ej. Så kan ikke se, at jeg har gjort noget galt her.
21-3-2010 13:11:50
Mads Nunn | mads.nunn@gmail.com
Hej Kasper, først og fremmest tillykke med fiskene og din første laks!! Når det så er sagt, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene om at de er tilmeldt konkurrencen.... kan godt forstå du er glad for din første laks og den er speciel for dig, men den er vel ikke mere speciel end havørred set med "konkurrence-øjne"!!?? Kunne du ikke bare have lagt dem ind som en raport uden tilmelding (er dette ikke blevet muligt?)?

Rart at se der bliver fanget fisk på Ulke turene for tiden :-)

Mads
21-3-2010 12:51:22
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Jo tak ja det er et godt spørgsmål, den har nok ikke vejet mere end 5 kg. Synes også det er et godt billede, hvilket jeg skal takke Mikkel for.

Bjarke jeg har nu ingen planer om at melde falder havørreder til, selvom det måske er svært at se forskellen på at melde falder havørreder og falder laks til. Synes bare at laks er lidt mere specielt.
21-3-2010 12:11:44
Tommy Norin Andersen | tommynorinandersen@hotmail.com
Fint billede. Og tillykke med lapsen! Gad vide hvor meget sådan en lang laks har vejet...? Min Mörrumslaks på netop 93 cm vejede 9.0 kg ;-) Men sejt lige meget hvad!
21-3-2010 11:02:16
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
Hehe, gifitgt. Tør slet ikke tænke på hvor mange point du kan skrabe til dig på kystweekenden hvis du fortsætter med at melde faldere til;-)

Tillykke med dyrene, lyder til at have været en god tur for dit vedkommende...
21-3-2010 8:15:55
Jonas Bjerre, jyskspecimen.dk | jonasbjerre4@hotmail.com
Lækker laks, selvom den er slatten...
Tillykke med dem!
20-3-2010 19:20:20