© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Svømmetur efter gedder



Gedde på 3.5 kg. og 86 cm. fanget af Jonas Rasmussen

Beretning
Jeg kan se at man skal være vaks hvis man vil forsvare sin placering i konkurrencen, så her kommer min version af gårsdagens ulketur...

Som Bjarke skriver var det fint med aktivitet lige fra start ved floden. Jeg havde valgt den lette to-håndsstang for at kunne nå forbi tagrør og træer de steder, hvor de andre ikke havde mulighed for at fiske. Og efter blot 15 mins fiskeri havde de første par pindegedder måttet se sig udtrættet af det kraftige grej.
Herefter var det dog Bjarke der tog teten med den flotte fisk han beskriver andetsteds. Måske han følte sig truet af min tilstedeværelse, men i hvert fald "skulle jeg lige gøre vejeslyngen våd for ham"... Og selvfølgelig havde han selv valgt at placere sig på den eneste sikre plads på brinken!
Hans totale iver efter at få fisken i slyngen lagde pres på mig således at jeg blev lokket længere ud på den usikre is. Resultatet var selvfølgelig at isen brast under mig, og hvor jeg troede der var fast grund var der nu pludselig dybere end jeg kunne bunde...
Hovedet blev holdt oven vande, og heldigvis var Tommy hurtig med en hjælpende hånd så jeg slap med en spandfuld forfriskende å-vand nede i hvert ben af mine waders. Men vejeslyngen blev i hvert fald våd! ;o)
Efter en hurtig vejning af Bjarkes fisk røg de våde bukser i tasken og jeg overtog Bjarkes fleecebibs, så det kun var strømperne, boxershortsene og min egen fleecetrøje der var våde. Man kan jo ikke stoppe fiskeriet efter den første 9-kilos!

Men efter episoden syntes åen åbenbart at skylde mig lidt medgang, for fem af dagens ni fisk måtte se sig udtrættet at to-håndsstagen. Den bedste af disse var en flot og velproportioneret fisk på 86 cm og 3,5-4,0 kg der blev dappet i et lille hul mellem to træer. Mega spændende at kunne se en pæn fisk snige sig ind på fluen for derefter at eksplodere i et inferno af mund og tænder lige for fødderne af én selv!!!

Tak for en trods alt god tur drenge! Men det var sgu rart at komme hjem og få tørt tøj på igen... ;o)

1-3-2010