Sandart på 0 kg. og 72 cm. fanget af Malthe Wisler Johansen
Beretning
Lørdag d. 14/3 drog Rasmus Ottosen, Thomas Knudsen og jeg mod en sø i Jylland for at fiske rovfisk. Corona-karantæner havde desværre sat Stefan og Sandgaard ud af spillet, men sidstnævnte var alligevel så flink at låne os agnfisk fra sin tank.
Kl. 08:30 var vi på søen i havblik, blå himmel og fuld skrald på solen. Vi havde kun lige fået sat stængerne, da flådet bag min paravane var væk. Efter en kort, men dejlig fight i det lækre vejr, kunne vi lande en ekstremt tyk lille sandart på 58 cm. Den lignede mere en Baramundi i formen end en typisk sandart!
20 minutter senere var det Thomas flåd, der gik. Efter en kort fight kunne en udleget gedde på 92. cm landes - og ny PR var en realitet.
Herefter døde fiskeriet lidt ud i et par timer i takt med, at det blæste op. Vi fik dog et par gedder og missede et par hug. Men pludselig fandt vi en gruppe sandart, hvor vi alle tre fik fisk. Jeg fik først en fisk på 72 cm. Herefter fik Thomas sin første sandart nogensinde - en smuk fisk på 74 cm som også blev turens fisk. Ottosen tog kort efter en sandart på 73 cm næsten samme sted. Ved en 14 tiden skulle Thomas hjem, så vi sejlede ind, hvorefter Ottosen og jeg bevægede os ud på søen igen. Vi fiskede indtil det blev mørkt, hvilket kun resulterede i to gedder til mig - 86 og 90 cm - og en enkelt sandart i 60'erne til Ottensen i mørket - 5 min før vi skulle sejle i land.
I alt fik vi 5 gedder og 5 sandart på noget, der ligner en 10 timers fiskeri. Ikke vildt, men slet heller ikke dårligt. Og med fuld blus på solen og i godt selskab, må det siges, at have været en rigtig fin predatortur!
|