Isfisketur

Otte ulke, samt en enkelt gæst, havde trodset kuldegraderne denne januar-morgen og mødtes foran Biohuset kl. otte-nul-nul. årets første ulketur stod for skud, og der var isfiskeri på programmet!

Flere forskellige søer havde været oppe at vende, som mulige spændende bud på isfiskeri efter aborrer og gedder. Da vi tre biler i konvoj kørte forbi den første større sø måtte vi sande, at størstedelen af søen var isfri – hva’ dælen var nu det, her midt i al frosten? Efter en kort rådslagning i vejsiden faldt valget af fiskevand på den mindre Sjørup Sø i Himmerland. En mindre sø, som vi følte os sikre på var frosset over, og som burde holde nogle aborrer. Allan førte an og ledte os ad alskens landeveje, og før vi vidste af det holdt vi parkeret ved bredden af søen.

Den var bestemt frosset over, men var isen mon tyk nok? Der gik en enkelt mand rundt derude, så vi tog den for gode varer og riggede til i en fart. Et søkort hentet i hast på Ibsens mobil, viste en stejl skrænt tæt under land. Mora spiralen blev sat i svingninger, og var hurtigt arbejdet igennem de femten centimeter is. En, to, tre, fire huller nåede der at blive boret før Jonas kom til nap. En lille borre, der var omtrent lige så lang som dagen var kort, måtte op i hullet og afkroges. Der blev boret huller som var vi spætter og ikke lommeulke, og heldigvis var der nap i en del af hullerne. Når et område var affisket blev der flyttet og et nyt projekt ’gennemhul isen’ kunne begynde. Broch-Lips havde (som altid) et godt tag på fiskene, og tog hurtigt føringen i både antal og størrelse, tre decimeter totallængde målte den længste røver.

Op ad formiddagen begyndte de lokale at indfinde sig på isen, og da antallet af hulsøgende var på sit højeste kunne der tælles op mod halvanden snese. Torben Ankjærø samt ven forsøgte sig med stivfrosne skaller efter gedderne, et projekt der virkede lidt håbløst, indtil Torben ville skifte hul og skallen tilfældigvis havde frosset sig fast til munden på en tre-og-et-halvt kilos gedde.

Da dagen så småt begyndte at gå på hæld havde alle ulke haft held i hullerne, og minsandten om ikke Ibsen kvantitativt havde overhalet den gode Broch-Lips. Alt-i-alt vil jeg gætte på, at omkring fire dusin aborrer blev fanget og genudsat, næsten alle på små pirke eller blink - en del ulke fangede endog deres allerførste isfisk.

Da turen oprindeligt var annonceret som en aborretur, går ’turens fisk’ til Martin B-L for sin tre-decimeters aborre, på trods af Ankjærø’s væsentlig vægtigere sømkasse. Tak til alle for en hyggelig og succesrig dag i det Himmerlandske, hvor kvantitet frem for kvalitet var dagsordenen.

Mvh

Tommy Norin Andersen, Aktivitetsudvalget