© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Endnu en tynd-skid ;o)



Gedde på 8.25 kg. og 108 cm. fanget af Allan Mathiasen

Beretning
Lørdag var jeg ude med Dehli, en erfaringsmæssigt svær sø skulle have endnu en over nakken i det for årstiden særdeles gode vejr.

Efter en lille times skalletrækkeri, dykkede flåddet tættest på land. Troede det var et bundnap, da vi lå ret langt inde, men i modhugget var det noget, jeg kunne flytte på. De første 10 meter vandt jeg dog uden så meget som et rusk i den anden ende, men så skal jeg da ellers lige love for, at fisken tændte af, og jeg fik kamp til stregen. Inden jeg så fisken for første gang, havde jeg konkluderet, at der var tale om en fisk omkring, ja måske godt over, de 10 kilo, men nej - En lang men desværre noget tynd fisk kom til syne.

Fisken blev landet, målt og vejet. Jeg regnede med 9 kg grundet konditionen, men vægten var ikke enig - 8,25 kg blev de hårde facts.

Under fotosessionen lavede den lige en noget underlig geleagtig dej, mindede nærmest om en chutney



Da fisken blev genudsat, undrede jeg mig over, at den ikke svømmede ned, men opad, under båden. Kiggede på den anden side af båden, for at se, om den gik i overfladen. Viste sig, at den var svømmet direkte op, og habset den skalle der hang og dinglede 10 cm fra bådsiden på bouncerrigget. Tosset fisk, så jeg fik lov at genfange den 10 sekunder efter genudsætning. Måske jeg skulle melde den tynde ski' til to gange så? ;o)

Fangede senere en noget flottere ~5 kgs fisk. Dehli slog også til med tre gedder, desværre i mindre kaliber.

23-11-2009
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Hvad fisken mangler i konditionsfaktor, redder kommentarerne så rigeligt hjem i underholdningsværdi :D

Sekunder, minutter, timer, dage, måneder, år - Den grænse må folk sætte som de selv lyster, men tror bestemt alle her i tråden er nogenlunde enige om hvad der opfattes som god praksis ;o)

Ærgerligt den ikke vendte om, og så en af Dehli's skaller ved genudsætning, for så var det da blevet rigtigt sjovt :D
26-11-2009 14:35:08
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Det er ikke sagt pga. min egen situation, jeg pointerer bare, at jeg ikke deler Thomas holdning. Måske ville jeg melde en fisk til konkurrencen to gange, hvis den var fanget med nogle måneders mellemrum, men ikke når vi snakker 10 sek. synes der er forskel.

Hvis jeg havde tænkt mig, at prale med noget, så skulle det da være en gedde med en større marmeladebæ end din :) Men sådan en har jeg desværre ikke overlistet.
25-11-2009 23:04:15
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
@Bjerre: Klart, at du har interesse i at prale med det netop her under min superfisk, som kan frarøve dig ikke blot et, men to point, din lømmel!
25-11-2009 17:20:14
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
@ Moesgaard jeg var ude for noget ligende for to år siden, hvor jeg fangede den samme gedde med en halv times mellemrum. Fisken blev også kun tilmeldt én gang.
25-11-2009 15:01:18
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Ja, du har helt ret Lindvig. Så kan den også indtage både 3. og 4. pladsen på klubrekordlisten.
Og Moesgård - Du er faktisk galt på den. I 2007 fangede jeg den samme 84 cms karpe 2 gange, med 4 måneders mellemrum. Den blev kun tilmeldt én gang. Jeg har dog ikke været for fin til at genfange den igen i 2009 også, for så at melde den til påny ;o)
25-11-2009 14:56:10
Daniel Lindvig | deinerl@sol.dk
Giver Moesgaard helt ret.. Hvad er det for noget kammerateri vi ser i konkurrencen!? Tsk Tsk... Den skulle da klart meldes til to gange. Hvor meget har pæren bestukket dig med??;)
24-11-2009 13:23:53
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Du har ret Moesgaard - Hvis jeg havde hevet den indenbords, og lagt et målebånd på den igen, så havde jeg NATURLIGVIS også tilmeldt den to gange. Men jeg valgte desværre at afkroge den i vandet anden gang, tænkte ikke lige så langt.

Kan godt være, den bliver trykket lidt på endetarmen Bjerre, men bemærk nu alligevel, hvorledes jeg behændigt undgår at løfte denne tynde dames vægt i Solar plexus :P

Mon den har levet af gæret nedfaldsfrugt hele efteråret? Det kunne måske forklare både dens tossede adfærd samt marmeladebæ'en.
23-11-2009 23:28:13
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
Fanget to gange = tilmeldes to gange.
Hvis du fangede den om et halvt år igen så ville du da aldrig overveje om du skulle lade være med at tilmelde den igen.
23-11-2009 19:25:15
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Tillykke med sømkassen, du må have presset den for hårdt på bugen, så den lige skulle kvitere med en gave :) Det ser godt nok underligt ud, ikke noget jeg lige har set før.
23-11-2009 19:24:06