Mit livs fisk

Hermed en rapport om en usædvanlig dag på kysten. 

Jeg flytter inden længe til Aarhus, men har de seneste fire år boet i København. Har man som jeg ikke adgang til bil, er fiskeriet mere eller mindre begræset til, hvad der kan nås på cykel. De seneste år har jeg derfor afsøgt hver en havnekaj, kanal og og diverse vandhuller i lokalområdet.

For fire år siden forsøgte jeg mig for første gang i spildevandskanalerne på Sydhavn, nærmere bestemt ved Sydhavnstippen. Området har (så vidt jeg husker) frem til 1974 været en losseplads, som dog siden hen har stået uberørt, og derfor ligner noget fra en postapokalyptisk film, hvor den vilde natur bryder med levn fra tidligere tiders civilisation. I februar 2016 fangede jeg min første havørred på pladsen - en nedfaldsfisk på 75 cm. Det fik mig til at tænke, at der nødvendigvis måtte gå andet og mere.

Sidenhen har jeg haft det vildeste fiskeri derude - et fiskeri, som udkonkurrerer alt, hvad jeg har prøvet på nogle af Danmarks mest kendte havørredspots. Pladsen er undselig og afskrives formentlig af de fleste, som ikke umiddelbart tænker, at den holder fisk. I perioden marts-start maj har jeg ofte fanget to-tre havørred på hver tur - 2/3 af dem blanke og med en gennemsnitslængde i slut 40’erne.

I år var ingen undtagelse: Fiskene har været både flere og større, og adskillige fisk på over 60 cm har været oppe at vende. D. 17. marts var jeg afsted med min specialemakker. Han har kone og børn, så tiden til fiskeri er begrænset, men jeg havde, for at lokke ham, været så uforsigtig at love, at vi, i lyset af de seneste par tures succes, nok skulle fange noget. Det viste sig heldigvis at holde stik. Efter et kvarters fiskeri kroger jeg noget rigtigt stort. Til at starte med spekulerer jeg i, om jeg har kroget noget af alt det affald, som præger pladsen, men få sekunder efter er der ingen tvivl - et hidsigt udløb afslører, at der er tale om en rigtig god fisk. Efter 10 minutters tovtrækkeri viser fisken sig i overfladen; en stor, farvet hanfisk, forholdsvist yderligt kroget. Jeg husker svagt, at jeg begynder at sige, at det er ok, hvis jeg mister den, for nu har vi i hvert fald set den, men når jeg ser tilbage på det, er der ingen tvivl om, at jeg på ynkelig vis bare prøvede at forberede mig på, at jeg skulle miste mit livs fisk. Sådan skulle det heldigvis ikke gå. Efter et kvarters tid kan jeg kane den op på bredden (nettet havde vi - selvfølgelig - glemt), og det bliver tydeligt for os begge, at havørreden er større, end vi havde turdet håbe på: Fisken målte 86 cm, men vægten er ukendt, da den efter hurtig affotografering blev nænsomt genudsat. Jeg har dog forhørt mig hos et par erfarne lystfiskere, som vurderer den til at veje i omegnen af 6-7 kg. Hvad tænker I? Med til historien hører, at min makker kun 10 minutter senere fanger en smuk madamme på 75 cm, som efter vinterens strabadser var ved at komme til hægterne og allerede havde anlagt et flot, blank skær. Derudover fangede vi tre blanke ørred i lejet 45-54 cm.

Som det fremgår af billedet, er fisken tydeligvis farvet, men også i forbavsende god kondition - aldrig har jeg fanget en havørred, som var så bred over ryggen. Jeg er blevet fortalt, at man har sat en del havørred i Københavns Havn, da forholdet mellem antallet af lystfiskere og havørred mildest talt er i ubalance. Det får mig til at spekulere, om fisken her hører til blandt de “hjemløse” havørred, som skifter til gydedragt, men ikke er hjemmehørende i en å. Det kunne måske forklare, hvorfor konditionen var så god, på trods af at den var farvet, da den ikke har været på gydevandring.

Besøger I engang København i foråret, så sig endelig til - så sender jeg et kort over, hvor jeg har haft heldet med mig.

Jeg ser frem til nogle fede arrangementer i Lommeulken!

Knæk & bræk

Tobias Schwartz Leonhardt-Lindqvist

Ps. Fisken er fanget, mens jeg endnu ikke var medlem af Lommeulken, og tæller derfor ikke med i konkurrencen og indgår heller ikke blandt klubrekorderne.