Lad os få noget......

Signe og jeg havde tilbragt i weekenden i sommerhus, og på hjemvejen havde jeg overtalt hende til at tage ud og kigge efter en aborre.
Ved vandet var planen først at fange en håndfuld agnfisk, men i dagens anledning havde skallerne valgt at glimre ved deres fravær. Ikke en eneste skalle viste sig i overfladen, og en håndfuld kast med kastenettet producerede heller ikke anden end kviste, gamle blade og en enkelt rusten cykel… Så måtte jiggen i aktion i stedet!
Det første stykke tid var der ingen tegn på fisk, og manglen på agnfisk havde også taget det meste af min tro på aborrernes tilstedeværelse. Signe fik hurtigt nok, og trak sig tilbage til bilen med sin bog, mens jeg selv fortsatte jagten.
Efter en god halv times tid var der alligevel noget der pillede ved jiggen, og en fin lille fisk på flotte 31 cm skulle lige omkring det tørre element. Det løftede troen på foretaget og snart efter var der igen bud efter jiggen.
Denne gang klart en bedre fisk, som trak målebåndet op på 40 cm. Jeg forsøgte at ringe til Signe for at få et billede, og lod fisken gå med jiggen i munden så længe. Signe svarede dog ikke, og godt det samme for fisken var væk da jeg bagefter trak jiggen op af vandet igen…
Den må have advaret de øvrige, for fiskene var desværre væk lige så hurtigt som de var dukket op, og jeg forsøgte et pladsskifte for at finde dem igen. Det lykkedes lidt efter, og jeg fik hurtigt et par fisk på 35 og 38 cm samt mistede en fisk som føltes en del bedre end de andre.
Nu dukkede Signe op igen, og lige i tid til at jeg krogede en fisk. Den føltes ikke stor, men i vandkanten bekendte den kulør, og det var helt klart en fisk der skulle på målebåndet! Så efter en lidt panisk landing af en aborre, der bestemt ikke var træt, kunne vi endnu engang strække målebåndet ud, og denne gang til 43 cm.
Fortsættes…